Foto: Lisbeth Simonsen

Giv en skattefri gave

KFUM-Spejderne i Danmark er godkendt til at kunne modtage gaver, som giverne kan trække fra i skat efter de samme regler som gælder for gaver/bidrag til f.eks. Folkekirkens Nødhjælp, Røde Kors eller Kræftens Bekæmpelse.

For grupper, distrikter, centre og projekter betyder det, at støttemedlemmer og sponsorer med fordel kan give deres bidrag til gruppen og samtidig få et skattemæssigt fradrag.

For at få fradrag for donationen skal giveren oplyse cpr.nr./cvr.nr. sammen med donationen, så sørger KFUM-Spejderne for at indberette donationen til Skat. Husk også at oplyse, hvem der skal modtage pengene.

Giv en donation via bankoverførsel eller MobilePay

Du kan give en donation ved at overføre pengene til KFUM-Spejdernes konto i Danske Bank på konto nr. 4183-4330164069

Vil du hellere bruge MobilePay, kan du sende pengene til 72642.

Uanset om du bruger bankoverførsel eller Mobilepay, skal du sammen med donationen oplyse dit cpr.nr. eller cvr.nr. for at kunne få fradrag. Derudover skal du skrive, hvem der skal modtage pengene (fx en gruppe, et distrikt, et center eller et projekt).

Du kan også bruge bankoverførsel og MobilePay til at støtte KFUM-Spejdernes fripladsordning, som gennem frivillige indbetalinger sikrer, at børn og unge fra økonomisk trængte familier kan gå til spejder. Læs mere om KFUM-Spejdernes fripladsordning her.

Giv en donation via Betternow

KFUM-Spejderne findes på indsamlingssiden Betternow.

Her kan grupper, distrikter og centre oprette deres egne indsamlinger til konkrete projekter. Det kan være til sommerlejren, nye materialer eller et projekt. Givere kan betale med kreditkort.

Du kan også finde et projekt, som du har lyst til at støtte.

Reglerne for fradrag

Du får fradrag for alle bidrag op til 16.300 kroner (2019).

Indberetningen sker automatisk, da KFUM-Spejderne indberetter gaverne direkte til SKAT. Det giver den yderligere fordel, at KFUM-Spejderne får mulighed for at opretholde ordningen om skattefrie gaver, fordi det hvert år kræver et tilstrækkeligt antal givere.

Vidste du, at...

...KFUM-Spejderne årligt har brug for minimum 100 bidrag over 200 kroner for at kunne opretholde ordningen.

Du kan se her på siden, hvordan du kan støtte grupper, distrikter eller centre med en gave, som du kan trække i ska