Roverklaner

§ 27. Roverklaner

1. Rovere er betegnelsen for korpsets medlemmer, der er i alderen fra ca. 17 år, og som er med i en roverklan.

2. En roverklan er en enhed af rovere i gruppen.

3. En roverklan kan etableres som en distriktsroverklan, uanset hvor i korpset de enkelte rovere er registreret som medlemmer. Arbejdet udføres under ansvar over for distriktsrådet.

4. Arbejdet i klanen drives efter grundprincipperne for roverarbejdet, således som disse er udtrykt i korpsets publikationer.

5. Rovere tager som voksne spejdere aktiv del i gruppens, distrikternes og korpsets børne- og ungearbejde.

§ 28. Ledelse

1. Klanen ledes under ansvar over for gruppelederen og gruppebestyrelsen af klanlederen, der har en klanassistent til hjælp.

2. Klantinget, der består af alle klanens medlemmer, træffer bestemmelse om klanens daglige arbejde. Klantingen vælger klanlederen og klanassistenten, som skal godkendes af gruppebestyrelsen.

3. Hver enkelt rover er over for sig selv og klanen ansvarlig for, at arbejdet i klanen drives i overensstemmelse med korpsets love og efter korpsets øvrige publikationer om roverarbejdet. Klanlederen vejleder og støtter klanassistenten og hver enkelt rover.

4. Klanens arbejde tager udgangspunkt i emnerne natur, samfund og livssyn, idet der tilstræbes en rimelig balance.
Der lægges især vægt på, at roverarbejdet er engagerende, holdningsdannende og handlingsskabende.
Naturen skal bruges som en aktivitetsramme. Der lægges vægt på forståelse og oplevelse af naturen samt menneskers forhold til den.
Begrebet samfund skal forstås bredt. Målet er samfundsengagement. Aktiviteterne skal dreje sig om religiøse, politiske, miljømæssige og sociale forhold, både lokalt, nationalt og internationalt. Der lægges også vægt på internationale spejderoplevelser.
Arbejdet med emnet livssyn skal primært tage udgangspunkt i det kristne evangelium, herunder deltagelse i folkekirkens og andre kirkelige organisationers arbejde. Andre livssyn og deres praktiske og teoretiske konsekvenser kan også undersøges i lyset af kristendommen.

5. En klanleder bør normalt være fyldt 20 år.