Spejdernes Medlemsservice

Medlemsservice er vores fælles medlemskartotek, og der hvor alle medlemmer, ledere og bestyrelsesmedlemmer skal være registreret.

Medlemsservice indeholder også kommunikationsmodul med mail og SMS, et regnskabssystem samt et Arrangementsmodul, som kan bruges i forbindelse med gruppens arrangementer.

Benyttes kontingentmodulet og arrangementsmodulet kan man benytte kortbetaling, bankoverførsel eller kontantbetaling.

Gruppeledere, Gruppekasserere og evt. Medlemsansvarlige kan rette gruppens oplysninger.

Benytter gruppen den on-line indmeldelsesformular, der er i Medlemsservice kan man undlade at benytte indmeldelsesblanketter på papir.

Sådan logger du på

Du tilgår systemet på adressen medlemsservice.spejdernet.dk. Her får du adgang til hele systemet og kan finde vejledninger og andet relevant information.

Du logger på ved at bruge enten din mailadresse eller medlemsnummer. Er det første gang, du skal logge på, kan du bruge funktionen "Glemt kodeord" til at få tilsendt en adgangskode til din mailadresse.

Support

Løber du ind i problemer eller spørgsmål, som ikke dækkes af vejledningerne, eller har du brug for hjælp fra en spejderkammerat, så er der hjælp at hente.

Du kan dels kigge i vejledningerne som findes på linket fra forsiden af medlemsservice – eller her: https://medlemsservice.spejdernet.dk/page/manual

Der findes en gruppe på Facebook som heder "Medlemsservice – Bruger til bruger". Her kan brugere hjælpe hinanden og udveksle ideer til medlemsservice. Der deltager personer fra alle tre spejderkorps i denne bruger ERFA gruppe.

Vær opmærksom på, at gruppen er fra bruger til bruger. Det som skrives i gruppen er ikke nødvendigvis korpsenes holdning, eller hvad supporten vil rådgive, men der er rigtigt mange guldkorn alligevel.

Supportdesk

Spejdernes Medlemsservice har også en frivillig support, som besvarer spørgsmål, så hurtigt det lader sig gøre. Supporten er bemandet af frivillige, og man kan derfor få hjælp på alle tider af døgnet. Man får normalt svar indenfor et par dage – og er det et let spørgsmål kan man være heldig, at svaret kommer samme aften.

KFUM-Spejdere skal skrive til medlemsservice@spejdernet.dk for at få hjælp.

Når du skriver til supporten, modtager du et sagsnummer. Dette nummer skal oplyses ved alle henvendelser i sagen - også hvis du efterfølgende ringer til Administrationscentret for at få hjælp.

Spejdernes Medlemsservice

Medlemsservice er en del af Spejdernes Medlemsservice. Spejdernes Medlemsservice står bag en Medlemsservice platform, der benyttes af KFUM-Spejderne, Det Danske Spejderkorps og De grønne pigespejdere. Medlemsservice består at tre identiske systemer, som datamæssigt er helt adskilt fra hinanden.

Medlemsservice overholder alle regler vedr. persondatalovgivningen, og oplysninger videregives ikke til uvedkommende.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer