Foto: Johny Kristensen

På UngdomsLederKursus møder spejderne moderne ledelsesværktøjer på et højt niveau. ULK skaber dygtige ledere ved at udvikle deltagernes selverkendelse og udfordre dem på andet end fysik.

ULK bliver betragtet som et meget krævende kursus - til trods for, at man sover indenfor og får maden serveret.

Deltagerne er med til at forme kurset, og efter kurset har du lært at elske dine konflikter og hade "plejer". På kurset vil du også møde formidling, feedback, anerkendende tilgang og mange flere emner, som vil gøre dig til en bedre leder.

Kurset er en blanding af teori og praksis for spejdere mellem 17 og 21 år.

Besøg ULK på Facebook

 

“Princippet, som spejderarbejdet virker efter, er at spejderens idéer bliver studeret, og han bliver opmuntret til at uddanne sig selv i stedet for at blive instrueret.”

Lord Baden-Powell, spejderbevægelsens grundlægger