
På Roland 1 kommer du med i en patrulje af spejdere fra hele landet. Efter en uges træning er I en lille elite-enhed af spejdere med styr på lejrliv og et fantastisk sammenhold. Du vil opdage, at der er mange spejdere som dig i hele landet.
Der er nogle, der siger, at spejderånden findes i sin reneste form på et Roland 1 kursus. Du sover i telt, laver mad over bål og tager på løb sammen med din patrulje. Inden længe kan du binde tyve-knob med lukkede øjne og lede din patrulje igennem alt slags terræn.
Det er nemt at finde nye venner på et spejderkursus, for alle er en del af noget større. Den stab, som laver kurset, har selv været på Roland engang. Nu afholder de kurset, samtidig med at de giver deres færdigheder videre.
Kurset er for spejdere mellem 13 og 15 år. Det afholdes flere steder i landet, og ligger som regel i sommerferien eller i påsken.
Efter kurset kan du...
- Vise dine kammerater hjemme i gruppen en masse færdigheder.
- Arbejde bedre sammen med andre og indgå i en patrulje i forskellige roller.
- Bygge en lækker lejrplads og bo i den.
“Sporten i spejderarbejdet er at finde det gode i hver eneste spejder og udvikle det."
Lord Baden-Powell, spejderbevægelsens grundlægger
Kommende kurser
Sommer 2021:
Roland 1 - Thorup Hede
- 26. juni - 3. juli
- Spejdercentret Thorup Hede, Dronninglund
Roland 1 - Hummelmosen
- 10. - 17. juli
- Hummelmosen, Ørum
Roland 1 - Port Arthur
- 24. - 31. juli
- Spejdercentret Port Arthur, Tommerup
Roland 1 - Moselund
- 31. juli - 7. august
- Moselund Spejdercenter, Hinnerup
Efterår 2021:
Roland 1 - Slivsø
- 16. - 23. oktober
- Slivsøhytten, Hoptrup
Roland 1 for voksne:
Roland 1 for voksne
- 13. - 16. maj 2021
- Flamsted Centret, Svenstrup