Når du først går i gang, vil du opdage, at du har flere kompetencer, end du tror. Foto: Johny Kristensen

Hvad er kompetencer?

Ordet kompetencer dækker over ting, som man kan være god til

Man kan have kreative kompetencer, menneskelige kompetencer, faglige kompetencer og meget mere! Når det hedder den Kompetencebaserede Uddannelse, er det fordi, der fokuseres på det, som du er god til - og hvordan du som spejder kan blive endnu bedre.

Forløbet tager udgangspunkt i dit spejderliv, men kompetencer er noget, som kan bruges i mange sammenhænge: Det kan forbedre gruppearbejde i skolen, skabe holdånd blandt kollegerne eller bruges, mens du planlægger dit næste projekt.

Starten på forløbet 'Cirklen Rundt' er at finde sine egne kompetencer. Det kan f.eks. være "god til at lave mad" eller "planlægger struktureret," og fælles for alle kompetencer er, at man kan udvikle på dem. Man kan altid blive bedre til at lave mad og planlægge struktureret.

Cirklen Rundt hjælper dig med at udvikle dine kompetencer. Når du kender dine egne kompetencer, kan du sætte dig mål for, hvad du gerne vil blive bedre til, og uddannelsesfacilitatorerne vil guide dig til komme i mål.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer