Den Kompetencebaserede Uddannelse

Den kompetencebaserede uddannelse (forkortes "KBU") er en af KFUM-Spejdernes tilgange til at skabe forandring og udvikling hos den enkelte. Tilgangen er udarbejdet af spejdere til spejdere, og derfor kan den bruges i alle spejderarbejdets facetter; på gruppens spejdermøder, på distriktets sommerlejre, på korpsets spejderkurser osv.

Når man bruger den kompetencebaserede uddannelse, tager man udgangspunkt i specifikke kompetencer hos sig selv eller den enkelte spejder, som man gerne vil forandre. Det kan være, at man er virkelig dygtig til at planlægge kreative spejdermøder, og at man gerne vil være endnu bedre til at arbejde inden for fantasirammer. Det kan også være, at man har udfordringer med at motivere sine spejdere til spejdermøderne, og at man derfor ønsker at blive bedre til at motivere andre.

Materialet bag den kompetencebaserede uddannelse hedder “Cirkelen Rundt” og som navnet lover, tager materialet dig med på en rejse rundt om dine kompetencer. ”Cirklen rundt tager dig ikke blot på en rejse rundt om dine kompetencer, den udforsker og udvikler dem også. I materialet findes vejledninger og inspiration til øvelser. Materialet kan lånes gratis ved KFUM-Spejdernes 55nord-butik. 

Foto: Johny Kristensen

Foto: Johny Kristensen

KBU-designelementer

Vi har samlet farver, mønstre og skrifttyper, som anvendes i den kompetencebaserede uddannelses materiale. Her kan du også finde InDesign skabeloner mm.

Hent farver, fonte, grafik mm. her (google drev) 

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer