På mange spejderlejre og kurser er der lejrbål. Det er her alle samles, for at mærke den magiske stemning.
På mange spejderlejre og kurser er der lejrbål. Det er her alle samles, for at mærke den magiske stemning.
Johny Kristensen

Når du er på lejr findes der mange forskellige traditioner, som kan variere fra gruppe til gruppe og fra center til center. Men der er et par stykker alle har, som f.eks. flaghejsning og lejrbål. 

Flaghejsning

Når du får til opgave at stå for flaghejsningen, kan du gøre det sådan:

1. Sammen med en kammerat fastgør du flaget til flaglinen - selvfølgelig med et flag-knob, også hvis der er et øje i flagets faste line.
2. Sig højt: “Respekt for flaget!”. Alle i uniform hilser flaget ved at gøre honnør.
3. Flaget hejses roligt til tops.
4. “Hånd ned” siger du højt, og I synger f.eks. “Vaj højt, vaj stolt, vaj frit” eller “Der er ingenting, der maner” fra Spejdersangbogen. 

Når flaget tages, sker det samme i omvendt rækkefølge, og I synger f.eks. “Fra himlen er du faldet”.

Lejrbål
Ingen spejderlejr uden lejrbål. Det er det, der skaber den magiske stemning, som man kun kan føle på en lejr. Man sidder rundt om bålet, og føler alle sammen at man hører sammen.

I nogle grupper er det en tradition, at man har en bålkappe med sine aflagte mærker, som man kun bruger til lejrbål og de kolde aftner. 


Sang før maden
I mange grupper er det en tradition, at man synger en lille sang før man spiser for at takke for maden. Hvis du ikke gør dette i din gruppe, er det helt sikkert noget, du kommer til at opleve på spejderkurser.

Kender du flagreglerne?

Det er vigtigt, at du sætter sig ind i reglerne for flaghejsning og følger dem, når du hejser og tager flaget ned til.
Reglerne kan du finde på Justitsministeriets hjemmeside.