Foto: Johny Kristensen

Hvornår har du sidst overvejet at gøre noget godt for dig selv eller dine leder-kolleger? Uanset hvornår vi er på året, er der som regel rigeligt spejderarbejde at se til. Ofte glemmer vi at gøre noget godt for os selv, men også for hinanden.

Det er ærgerligt. Der ligger et kæmpe potentiale i af pleje sig selv og hinanden. Hvis lederfællesskabet er stærkt, så stiger humøret og gejsten. Det smitter af på vores kerneaktiviteter, som jo er arbejdet med børn og unge. 

Her er nogle konkrete ideer til hvordan gruppen kan gribe opgaven an: 

  • Giv opgaven til gruppebestyrelsen. Lad dem gøre noget godt for lederstaben. De kunne eksempelvis have et fast punkt på dagsorden, som gik på hvad de skulle gøre i den kommende tid, for at pleje de frivillige lederkræfter.
  • I kunne finde et egnet tidspunkt og vurdere, hvor godt et lederfællesskab i har. Er stemningen og fællesskabet så godt og frugtbart, at det måske ligefrem tiltrækker nye hænder? Hvis ikke kunne man drøfte hvad der skulle til for at skabe et attraktivt lederfællesskab, som andre opsøgte.
  • Brug lidt tid på det kommende ledermøde, på at drøfte, hvad der virkelig kan få den enkelte leder helt frem i skoene. Samtidig kan I drøfte, om I gør nok at lyst, eller om pligten begynder at veje tungere. I så fald, hvad skal der til at vende bøtten igen.
  • Overveje følgende spørgsmål: Hvor længe har du tænkt dig at forsætte i din nuværende lederrolle. Hvad kunne få dig til at blive eller hvem kunne blive din afløser? 

Ovenstående ideer kræver, at man bruger lidt tid på emnet.

Alternativet er måske at skulle bruge den samme tid på at lede efter nye lederkræfter til gruppen. 
Hvad er sjovest?

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer