Foto: Johny Kristensen

DM i Spejder 2020

Som den sidste nattefrost forhåbentligt er væk vil årets største KFUM-Spejder arrangement blive afholdt. DM i Spejder vil blive afholdt over hele landet, og er I dygtige nok i jeres patrulje, kan I komme videre til finalen.

Der er i 2020 åbnet op for DM i Spejder på yderligere 3 centre, således der nu afholdes DM i Spejder på hele 10 destinationer og alle centre, som afholder arrangementet, vil gøre alt de kan for, at samtlige deltagere får en fantastisk oplevelse.

I kan deltage lige der i har lyst og der er plads til alle uanset ambitionsniveau.

Så kom med når KFUM-Spejderne invitere alle fra 4. klasse og op til en landsdækkende konkurrence.

Hvem kan deltage?

Hos DM i Spejder mener vi at det vigtigste er at du er spejder fremfor hvilket korps du er spejder i.

Dertil er det svært at have patent på "DM i Spejder", så alle spejdere er velkomne uanset hvilket korps i kommer fra. 

Er du FDF'er er du naturligvis også meget velkommen. 

Det vil være muligt at deltage som juniorer (4-5. klasse), tropsspejdere (6-8. klasse) og seniorer (9. klasse - 17 år). Juniorer kan dog ikke kvalificere sig til finalen, men kåres til ”Regionsmestre” på de enkelte centre, såfremt de placerer sig på toppen af podiet. 

Hvor kan man deltage?

Der afholdes DM i Spejder hele 10 steder i landet. Du kan på billedet i bunden af siden se kvalifikationernes placeringer på et kort. I menuen til højre kan du se datoerne og du kan klikke dig videre til praktiske informationer. 

Hvor kan jeg læse mere og hvordan tilmelder jeg mig?

Ved at trykke på arrangementerne i oversigten til højre kan du tilgå praktiske informationer om de enkelte kvalifikationer. Alt du skal vide er desuden at finde på vores hjemmeside: www.dmispejder.dk

Tilmeldingen åbner d. 1. Februar 2020 og vil kunne tilgås direkte her.

Du tilmelder dig den kvalifikation du ønsker at deltage på. Alle praktiske informationer om arrangementet tilgås som beskrevet herover, og udover en deltagerbekræftelse modtager du derfor ikke et deltagerbrev inden arrangementet. 

Er der noget du ikke kan finde svar på kan du stille et spørgsmål direkte til det ønskede center ved at benytte kontaktformularen, som du finder ved at trykke på ovenstående links.

Du kan også altid sende en mail til dm@kfumspejderne.dk 

Hvad med finalen?

Det er kun muligt at deltage i finalen hvis man kvalificerer sig til den. Vi forventer at sende cirka 25% videre hertil fra hver DM i Spejder afholdelse. I forbindelse med præmieoverrækkelsen på arrangementerne får i at vide om i har kvalificeret jer og i modtager med det samme deltagerbreve til finalen. 

Finalen afholdes på Houens Odde Spejdercenter i Pinsen 2020. Dette betyder fra lørdag d. 30/05 til og med mandag d. 01/06.

Læs mere om finalearrangementet i menuen til højre eller her på linket: https://dmispejder.dk/finalen/

 

Centre_placeringer_2020.jpg

Bliv klogere på DM i Spejder

Facebook: https://www.facebook.com/DMiSpejder/

Webside: www.dmispejder.dk

Instragram: dmispejder

DM i Spejder 2020

I kan deltage i DM i Spejder på følgende datoer og steder. I kan deltage lige der i har mest lyst til det - alle arrangementerne vil have stort set identiske indhold.

Tryk ind på arrangementerne og læs de praktiske informationer. 

OBS: Vi mangler fortsat at få styr på de sidste detaljer på Rømeregård.

Tilmeldingen åbner d. 1/2 2020 og kan tilgås her

DM i Spejder 2020 - Finalen

Finalen vil traditionen tro blive afholdt på Houens Odde Spejdercenter. Tilgå de praktiske informationer for finalen på dette link

Tilmeldingen åbner så snart de første runder af DM i Spejder er afsluttet på spejdercentrene og kan tilgås her