Foto: Christian Bloch Hansen

Danmark Spiser Sammen foregår i uge 17 i 2019 og arrangeres af Folkebevægelsen mod Ensomhed.

I de sidste 2 år deltog mere end 30 spejdergrupper fra KFUM-Spejderne og bød lokale på fællesspisning en aften i løbet af ugen. I 2019 kommer arrangementet igen, hvor KFUM-Spejderne igen vil deltage.

Deltag i fællesskabet

Danmark Spiser Sammen er bygget op om to typer af arrangementer

  • Trin 1-arrangement
  • Trin 2-arrangement

Trin 1-arrangementer er store fællesspisninger arrangeret i fem store danske byer. Her er plads til mellem 300 og 500 gæster.

Trin 2-arrangementer er mindre fællesspisninger, som arrangeres lokalt af medlemmer af Folkebevægelsen mod Ensomhed. Det er her, at lokale grupper hos KFUM-Spejderne inviterer indenfor.

Inviter lokalområdet indenfor

En fællesspisning er er en god lejlighed til at få ekstra opmærksomhed i jeres lokalområde og invitere potentielle spejdere indenfor.

Nogle grupper, som har holdt fællesspisninger i forbindelse med Danmark Spiser Sammen, vælger efterfølgende at invitere til flere fællesspisninger. Se evt. guiden til højre.

I skal huske at tilmelde arrangementet via www.danmarkspisersammen.dk hvis i deltager. 

Bliv inspireret af Tunesien

Gratis kogebog til dig der deltager i Danmark Spiser Sammen.

Igennem KFUM-Spejdernes venskab med den tunesiske spejderbevægelse, er kogebogen "Tunesien på Tungen" blevet til.Tunesien på Tungen sendes gratis til alle grupper som deltager i Danmark Spiser Sammen.

Er din gruppe interesseret i at få Tunesien på Tungen tilsendt, kan du skrive til pda@tunisiadenmark.com. Deltager du ikke i Danmark Spiser Sammen, kan Tunesien på Tungen også købes gennem 55Nord her 

Hæfte med gode råd

Download KFUM-Spejdernes hæfte fuld af gode idéer til at lave fællesspisninger

pdf image Download

En del af Folkebevægelsen mod Ensomhed

KFUM-Spejderne og over 80 andre forskellige organisationer, virksomheder m.m. er gået sammen under Folkebevægelsen mod Ensomhed. Sammen arrangerer de blandt andet Danmark Spiser Sammen i uge 17 for at bringe mennesker sammen om et måltid mad. 

Visionen er at halvere ensomheden i Danmark inden 2020. 

Frivillige forpligtende fællesskaber 
I KFUM-Spejderne bidrager vi til folkebevægelsen med et børne- og ungdomsperspektiv og et fokus på en stærk, forebyggende indsats, der er baseret på frivillige forpligtende fællesskaber. 

KFUM-Spejderne er en del af Folkebevægelsen mod Ensomhed og støtter Danmark Spiser Sammen.

Læs mere om Folkebevægelsen mod Ensomhed her