Foto: Christian Bloch Hansen. Billede: Maria Andersen

GEÅ-CPH og projekt

GEÅ-CPH og projekt er en af de fire GEÅ-stillinger. Denne stilling findes på Spejdercenter CPH.

Stillingsbeskrivelse

Som GEÅ CPH og Projekt har du stor medindflydelse på dine arbejdsopgaver og er i høj grad med til selv at bestemme, hvordan dit år skal forme sig. Så er du idérig og har mod på at kaste dig ud i projekter, du selv skaber, er dette stillingen til dig. Du vil med støtte fra KFUM-Spejdernes projektchef udvikle idéer til et eller flere projekter, du vil afvikle. Projekterne kan handle om at gøre noget godt for udsatte børn, planlægge og afvikle et event for grupper og distrikter eller noget helt 3., som du har lyst til eller brænder for. Du vil blive vejledt gennem alle projektets faser fra idé til færdigt projekt, og hvis projektet kræver det, vil du også få sparring og støtte til fundraising. Det er også muligt at byde ind på mange af de projekter, som KFUM-Spejderne allerede har i gang internt og eksternt.

En mindre del af stillingen er også nogle praktiske opgaver, eksempelvis med at lave den daglige frokost for de ansatte, sammen med den anden GEÅ på spejdercentret. Endelig har man også ansvaret for booking af spejdercentret, og den service der hører til. 

Fra lokalt til nationalt plan

Jeg har været spejder i rigtig mange år efterhånden og har altid været glad for alt, som KFUM-Spejderne har kunne tilbyde mig af gode oplevelser og personlig udvikling. Men jeg har altid været spejder på lokalt plan. Jeg synes, at det er super interessant at finde ud af, hvordan en organisation arbejder; hvad laver de inde på Spejdercentreret til daglig. Derfor så jeg GEÅ-stillingen som en fantastisk mulighed for at gå fra det lokale plan til at blive en del af hverdagen på spejdercentret og så lov til at få lidt mere indflydelse på, hvor jeg synes, KFUM-Spejderne i Danmark skal udvikle sig.” – Maria Andersen, GEÅ-CPH og projekt 2015/2016

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer