Andreas Bastrup Larsen

GEå- Aktivitet og udvikling

GEÅ-Aktivitet og udvikling er en af de fire GEÅ-stillinger. Stillingen findes på Houens Odde Spejdercenter.

Stillingsbeskrivelse

Arbejdet i stillingen som GEÅ-Aktivitet og udvikling er meget varieret. Opgaverne foregår både inde på kontoret og ude i naturen, så du trives med afveksling og kan lide både at være udendørs og inde ved telefon og computer.

GEÅ-Aktivitet planlægger i samarbejde med to fastansatte medarbejdere på kontoret aktiviteter for spejdere og teambuilding med erhvervskunder. Efter en grundig introduktion til aktiviteterne og planlægningsmetoder forventes det, at du selvstændigt kan tage kontakt til kunder og aftale deres program og aktiviteter. Du har mulighed for at udvikle kompetencer inden for planlægning og afvikling af aktiviteter og teambuilding samt professionel kundeservice. GEÅ-Aktivitet planlægger og inddrager de internationale volontører og GEÅ-Outdoor, som instruktører i afviklingen af de enkelte arrangementer.

GEÅ-Aktivitet hjælper med praktiske opgaver i køkkenet. Sammen med volontører og GEÅ-Outdoor løser GEÅ-Aktivitet opgaver som græsslåning, transport af materiel, indsamling og sortering af affald. I køkkenet hjælper man med forberedelse og servering af måltider samt afvikling af Outdoor KOK'sammen for gæster på centret. Du får mulighed for at øge dine kompetencer inden for beregning af mad til større grupper og erfaring med at få et måltid klar til tiden, samt at klare en stor opvask.

Samarbejdet og bofællesskabet med internationale volontører kræver, at du er indstillet på at tage aktiv del i sociale og kulturelle aktiviteter samt tale engelsk i dagligdagen. Da transport til/fra og internt på Houens Odde er meget afhængige af bil- og traktorkørsel er kørekort til personbil er en stor fordel. Vi forventer, at du sætter pris på udfordringer, kan overskue flere opgaver ad gangen og har mod på at være leder i en lokal spejdergruppe efter aftale med din vejleder.

Spejderarbejde på en ny måde

Jeg valgte at søge stillingen som Giv-et-år spejder, fordi jeg godt kunne tænke mig at prøve kræfter med spejderarbejde på en anden måde, en jeg havde mulighed for som spejderleder i en gruppe. Det sidste år har jeg arbejdet på et engelsk spejdercenter som instruktør, hvor oplevelserne overbevidste mig om, at jeg vil leve af at arbejde i outdoor-inustrien. Som GEÅ-udvikling har jeg mulighed for at prøve branchen af fra en administrationsvinkel, hvor det før var praktisk. Det, jeg håber på at få ud af mit er, er delvist at prøve kræfter med branchen fra en anden vinkel og delvist, at jeg forhåbentligt kan få nogle nye kvalifikationer og erfaringer samt venskaber, der kan komme mig til gode resten af livet.” – Andreas Bastrup Larsen, GEÅ-Aktivitet og udvikling 2015/2016

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer