20-02-2018
Skal du tilmelde dig selv eller dine spejdere i Medlemsservice, skal du logge ind. Er du i tvivl om processen, kan du få hjælp i vores videoguide her.

Video: Sådan laver du en tilmelding i Medlemsservice

Når du skal tilmelde dig selv eller dine spejdere til et kursus eller arrangement i Medlemsservice, skal I logge ind. Se her, hvordan det fungerer.

Artiklen fortsætter under videoen

Derfor skal du logge ind

Når du er logget ind i Medlemsservice, henter systemet automatiske oplysninger på dig eller spejderen, som skal tilmeldes. Det gør det hurtigere og sikrer, at du ikke indtaster forkerte oplysninger.

Samtidig betyder det, at du undgår at lave dobbelttilmeldinger. Noget som har været udbredt på blandt andet ungdomskurser.

Hvem kan tilmelde i Medlemservice?

Spejderne kan stadig tilmelde sig selv. Det kræver, at de kender deres medlemsnummer eller er registreret i medlemsservice med en mailadresse.

Alternativt kan enhedslederen tilmelde sine spejdere, ligesom medlemsansvarlige, gruppeledere og andre med højere funktioner kan tilmelde spejdere fra gruppen.

Kan du ikke logge ind i Medlemsservice?

Har du problemer med at logge ind i Medlemsservice, kan du bruge knappen Nulstil kodeord. Funktionen kræver, at du har angivet en mailadresse til din bruger.

Har du ikke registreret en mailadresse i Medlemsservice, skal du bede den medlemsansvarlige i gruppen om at tilføje den. Alternativt kan du kontakte KFUM-Spejdernes administration på mail eller telefon.