Foto: Mette Lundegaard
19-03-2020
Hvad kan vores kristne ståsted byde os i en corona-tid?

Tanker på trods i en corona-tid

Af Mette Lundegaard, forkyndelsesleder

Vores kristne ståsted kan ikke bruges til noget, hvis vi er tavse om det.

Der er ingen grund til at opremse, hvordan verden ser ud omkring os ligenu; det ved vi godt alle sammen. Men alligevel tænker jeg, det vil være på sin plads at skrive lidt om den situation vi er i. At dele tanker på trods i en tid, hvor det meste er anderledes end det plejer.

Men jeg synes også det er svært at skrive noget klogt. Det er der så mange andre, der gør. Hvis vi havde haft en autoriseret korpspræst  var det nu jeg gerne ville sparke vedkommende på banen. Men det har vi ikke. MEN.. - spejdere i forkyndelsesarbejdet er de sidste, der skal forholde sig tavse nu. Vi har brug for den trøst og det håb, som vores kristne ståsted kan give os. For Gud er lige præcis, som han plejer at være, og det skal vi dele med hinanden. Især nu.

Fikser Gud det, eller hvad?

At have et kristent ståsted er ikke en trylleformular til, at der ikke findes noget træls, der rammer os. Men jeg har et sted at gå hen med mine frustrationer, min magtesløshed og min smerte. For Gud er, som han plejer.

I går gik jeg en tur langs vandet. Satte mig på en bænk og byggede en lille varde. En smule ”gejlet op” af billeder med sådanne varder, der symboliserer, at tingene er i balance. Det synes jeg bare ikke, tingene er ligenu. Og mon det hjælper at lave et lille tårn af sten… Jeg gik hjem gennem skoven gennem mudder og visne blade – og forbi træer med små forsigtige forårsblomster. Min natur-viden er desværre for lille til, at jeg ved om det er for tidligt efter en mild vinter, hvor tingene heller ikke var i balance. Jeg ved bare at Gud, er som han plejer.

Det betyder også, at jeg ikke altid forstår Gud. Det plejer jeg nemlig ikke at kunne. Efterhånden har jeg lært at give slip på mit eget krav om at ville det. Altså forstå ham. Jeg har indset, at hvis det krav skulle indfries, så kunne Gud umuligt være så almægtig og elskende, som jeg har brug for, han er. Hvis jeg skulle forstå ham, ville han være underlagt en menneskelig begrænsning, og det tror jeg ikke han er. Men jeg tror han er, som han plejer – også i en corona-tid. Jeg tror, han tager sig af os.

Guds velsignelse til jer derude.