Johny Kristensen
29-06-2020
Kandidatdagen afholdes lørdag den 22. august på Houens Odde Spejdercenter i forbindelse med korpsweekend. Læs mere her.

Stil op til hovedbestyrelse: Kom til kandidatdag

Af Tobias Simonsen, medlem af KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse

Har du overvejet om arbejdet i hovedbestyrelsen er noget for dig? Lørdag den 22. august kan du komme til kandidatdag på Houens Odde Spejdercenter i forbindelse med korpsweekenden.

På kandidatdagen vil du blive introduceret til, hvordan arbejdet i hovedbestyrelsen er organiseret, og du får mulighed for at overvære den del af hovedbestyrelsesmødet, som også transmitteres på dagen. Du får desuden mulighed for at sparre med nuværende hovedbestyrelsesmedlemmer om, hvad det kræver at være en del af hovedbestyrelsen.

Kandidatdagen begynder kl. 10. Du har mulighed for at overnatte fra fredag til lørdag, og hvis du kommer lørdag, er der morgenmad fra kl. 8-9. Det er gratis at overnatte og spise med, og din transport bliver refunderet. Dagen slutter senest 15.30.

Har du spørgsmål til kandidatdagen, eller vil du gerne tilmeldes, så skriv til Tobias Simonsen fra Hovedbestyrelsen på tobias@kfumspejderne.dk.