Foto: skærmdump / Landsmoede.dk
13-09-2020
Nu kan du se de første kandidater til KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse, som vi skal stemme på til landsmødet i september. Læs mere her.

Se kandidaterne til KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse

På KFUM-Spejdernes landsmøde skal vi stemme 11 kandidater ind i hovedbestyrelsen, som i de næste to år skal være med til at sætte retning for organisationen og træffe beslutninger på vegne af landsmødet.

Nu kan se du de første kandidater, som er stillet op og dermed er på valg til hovedbestyrelsen, når vi mødes på landsmødet sidste weekend i september.

Du kan se kandidaterne her.

Alle kandidater er præsenteret med et billede, en liste af stillere og en kort tekst, der beskriver, hvorfor de gerne vil i hovedbestyrelsen. Hos flere af dem, kan du også se en kort video, hvor de fortæller om, hvorfor du skal give dem din stemme på landsmødet.

Du kan stille op

Overvejer du selv at stille op til KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse, kan du stadig nå det. Normalt kan der stilles op frem til søndag morgen på landsmødet. Det kræver blot, at du har lyst, tid og opbakning fra tre stillere.

Du kan blive klogere på processen her.

Om KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse

KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse er den øverste myndighed mellem landsmøderne. Hovedbestyrelsen består af 11 medlemmer, som sætte rretningen for KFUM-Spejderne og træffer beslutninger frem til det næste landsmøde. Hovedbestyrelsen uddelegerer en række af opgaverne til styregrupper, som hjælper med at sætte handling bag hovedbestyrelsens beslutninger.

Du kan læse mere om KFUM-Spejdernes organisering her.