Foto: Screenshot af Spejderhjælpens hjemmeside
04-06-2020
Ny hjemmeside præsenterer Spejderhjælpen på flotteste vis. Det er her, man finder materiale til både spejderhjælpsugen og øvrige projekter. Læs mere her.

Ny hjemmeside til Spejderhjælpen

Af Hanne Friis Kaas, Spejderhjælpen

Spejderhjælpens bestyrelse arbejder på en løbende modernisering af den klassiske ”Spejderhjælp”. Et resultat af anstrengelserne kan nu ses på www.spejderhjaelpen.dk – nemlig en topmoderne og ualmindelig flot, ny hjemmeside – når vi selv skal sige det.

På forsiden af hjemmesiden kan I blandt andet finde 12 nye forslag til aktiviteter til jeres spejdere. Aktiviteterne knytter sig til Spejderhjælpens aktuelle projekt ”Alle børn fortjener en ven” med Lev og Danske Handicaporganisationer. Projektet skal fremme inklusion i lokalsamfund blandt børn med udviklingshæmning i Ghana. Håbet er, at børn og unge i de danske spejderkorps med de nye aktiviteter får et indblik i livet i Ghana – som barn med udviklingshandicap og/eller som spejder.

Se Spejderhjælpens nye flotte hjemmeside her

 

Om Spejderhjælpen

Hvert år i september engagerer spejdere fra de fem danske spejderkorps sig ved at tjene penge til Spejderhjælpen. Spejderhjælpsugen blev afholdt første gang i 1960 og er blevet gennemført hvert år siden da. På den måde er Spejderhjælpen en del af spejdernes fælles historie, og i mange grupper er der en fast tradition for at deltage.