Foto: Malene S. L. Barming
15-09-2020
Går Danmarks mest fantastiske frivillige rundt i din gruppe? Så indstil vedkommende til prisen som årets Fantastiske Frivillige. Deadline er 1. november.

Indstil en fantastisk frivillig

I år har været et unikt år for frivillige i Danmark. Da hele landet lukkede ned, gik frivillige nye veje for at blive ved med at gøre en forskel – og det gælder i den grad også for frivillige ledere hos KFUM-Spejderne.

Den 26. november kårer Røde Kors, Coop, Roskilde Festival og Kræftens Bekæmpelse årets Fantastiske Frivillig - og det er nu muligt at indstille frivillige til prisen. Så hvis du vil give et skulderklap til den spejderleder, som fik gruppen gennem corona eller som bare er den, der altid er frisk på at løse udfordringer af enhver art, så er det nu, du skal til tasterne og indstille vedkommende til prisen som årets Fantastiske Frivillige.

Præmie på 25.000 kr. til gruppen

Blandt de indstillede udvælger en jury 10 fantastiske frivillige, der især fortjener at blive hyldet for deres indsats. Vinderen bliver kåret til et arrangement den 26. november hos Røde Kors i København og får en præmie på 25.000 kr. sponsoreret af Coop. Præmien udbetales til den forening eller gruppe, hvor den frivillige er aktiv.

Det er muligt at indstille frivillige til prisen fra den 14. september til 1. november på sitet fantastiskefrivillige.dk
Se, hvem der er nomineret indtil videre her