28-05-2020
Mangler du inspiration til dit næste ’gør det selv’-projekt eller vil du gerne vide mere om fuglene i baghaven? Så er fuglehuset den perfekte løsning! Læs mere her.

Gør det selv: Byg et fuglehus

Af Mia Stenberg, projektmedarbejder

KFUM-Spejderne i Danmark og jem & fix har lavet et ’Gør det selv’-mærke med fede byggeprojekter du kan gå i gang med sammen med dine spejderkammerater eller hjemme i baghaven med familien. Efterspørgslen efter mærket har været stor, så der er blevet produceret flere mærker, der nu er tilgængelige hos 55° Nord.

Byg - og kom tæt på fuglenes liv

Det flotte, kvadratiske fuglehus er relativt nemt at bygge, og I kan sagtens være flere om at bygge fuglehuset. Ved at bygge fuglehuset lærer I en masse om hinandens styrker - imens I har det sjovt.

Du kan finde byggevejledningen her på Spejdernet.

Når I har bygget fuglehuset og det er hængt op, kan I følge med i fuglenes liv - både bygning af rede og udrugning af fugleunger. Hvis I er heldige, kan I også se fugleungernes første flyvetur.

Hvis du vil vide mere om hvordan du sætter fuglehuset op og hvor stort flyvehullet skal være, så læs med her, hvor centrale ting bliver gennemgået.

Har du ikke plads til dit ’gør det selv’-projekt derhjemme, kan du hænge fuglehuset op på spejdergrunden eller et sted i dit lokalområdet. Men husk at spørge om lov først.

Bliv en del af fællesskabet

Kan du slet ikke vente med at bygge fede gør-det-selv-projekter i din spejdergruppe eller derhjemme? Læs om alle ’gør det selv’-projekterne lige her.

Har du spørgsmål, eller vil du vide mere om KFUM-Spejdernes samarbejde med jem & fix, kan du finde mere information her.