Heftet "Tanketid" blev udsendt lige før sommerferien
Morten Abildgaard Knudsen
07-09-2020
Det er tid at overveje, hvordan forkyndelsen skal være i jeres gruppe dette spejderår. Læs mere her.

Forkyndelsesmateriale til det nye spejderår

Af Mette Lundegaard, forkyndelsesleder

Efterhånden er der ved at være godt gang i spejderarbejdet igen rundt omkring i de lokale grupper, og måske har I været ved at overveje, hvordan forkyndelsen kunne se ud hos jer i dette spejderår.

Lige før sommerferien modtog alle grupper et eksemplar af forkyndelsesmaterialet 'Tanketid', hvor der findes andagter til både små og store spejdere og endda voksne/ledere. Fik I ikke brugt hæftet på sommerlejren, kan det fint bruges til de ugentlige/almindelige spejdermøder nu.

Du kan finde hele materialet på spejdernet her.

Mere på vej

Med næste korpsudsendelse modtager alle grupper endnu et hæfte med andagter. Dette er mest velegnet til de ældste og tager udgangspunkt i FNs Verdensmål, som hver danner udgangspunkt for en andagt. Mere om det, når vi kommer tættere på.

Har du spørgsmål eller ideer til fremtidigt forkyndelsesmateriale, er du altid velkommen til at kontakte forkyndelsesleder Mette Lundegaard på 23106595 eller mette@kfumspejderne.dk.