Foto: Johny Kristensen
03-04-2020
Der bliver ikke noget DM i Spejder i 2020 som planlagt. I stedet rykkes arrangementet til 2021. Nye datoer er allerede klar. Læs mere her.

DM i Spejder rykkes til 2021

Først blev forårets kvalifikationer aflyst, og nu tager staben bag DM i Spejder 2020 konsekvensen og rykker hele arrangementet til foråret 2021. Dermed bliver der ikke noget DM i Spejder i 2020 som planlagt.

Det fremgår af facebooksiden DM i Spejder.

Men staben har arbejdet hurtigt. Det betyder, at de allerede nu har meldt datoerne for de nye kvalifikationsrunder ud på 9 ud af 10 spejdercentre. Listen finder du her:

  • 16. - 18. april 2021: Moselund Spejdercenter, Trevæld Spejdercenter
  • 23. - 25. april 2021: Arresøcentret, Lejrcentret Hummelmosen, Ovstrup Spejdercenter, Port Arthur Spejdercenter, Terp Spejdercenter, Spejdercentret Thorup Hede og Spejdercentret Rømeregård

Finalen kommer igen til at foregå i pinsen den 22. til 24. maj på Houens Odde Spejdercenter.

Du kan løbende holde dig opdateret om nyt fra DM i Spejder på deres facebook og hjemmeside https://dmispejder.dk. Har du spørgsmål, kan du kontakte staben bag DM i Spejder på dm@kfumspejderne.dk.