Foto: Johny Kristensen
20-03-2020
KFUM-Spejderne aflyser alle kvalifikationsrunder til DM i Spejder. Læs mere her.

Alle kvalifikationsrunder til DM i Spejder er aflyst

Som følge af den aktuelle situation er det besluttet at aflyse kvalifikationsrunderne til DM i Spejder, som efter planen skulle gå i gang fra midten af april og fortsætte ind i maj.

Staben bag DM i Spejder er i fuld gang med at få overblik over situationen, men det er uklart, hvad der sker med finalen af DM i Spejder i pinsen.

- Vi vil i den kommende tid tage stilling til, hvilke muligheder vi har, men vi er nødsaget til at se, hvordan corona udvikler sig, inden vi gør yderligere, skriver staben i et opslag på DM i Spejders facebookside.

Er man allerede tilmeldt en kvalifikationsrunde, vil tilmeldingen blive annulleret.

Du kan holde dig opdateret om DM i Spejder på deres facebookside og i nyhedsbrevet på spejdernet.dk. Derudover kan du altid finde seneste nyt om COVID-19 og konsekvenserne for KFUM-Spejdernes arbejde og aktiviteter her.