12-02-2020
Mere end 200 grupper og distrikter bruger Gruppesite.dk til at få en hjemmeside. Har du lyst til at være med til at sætte retning på arbejdet, så hører projektgruppen gerne fra dig. Læs mere her.

Vær med til at gøre Gruppesite.dk endnu bedre

Gruppesite.dk sørger hver dag året rundt for, at grupper, hytter og distrikter bliver fundet på nettet, og nu har projektgruppen bag Gruppesite.dk brug for din hjælp.

For at sikre driften og opdateringen af Gruppesite.dk, så det bliver ved med at være sjovt og nemt at Gruppesite.dk, har projektgruppen brug for flere hænder - og her behøver du ikke kunne kode eller have arbejdet med hjemmesider før.

I projektet er der nemlig andre opgaver inden for projektledelse, support, design og kommunikation, som også skal løses. I 2020 er det derfor ønsket, at Gruppesite.dk kommer i mål med nogle af opgaverne nedenfor:

  • Større fokus på support og hjælp til brugere
  • Nyt design
  • Øget sikkerhed
  • Projektledelse

Og du bliver ikke alene. Vi er allerede en projektgruppe, som du bliver en del af og kan bruge til at udbygge dit netværk.

Har du lyst til at være en del af projektgruppen eller har du spørgsmål til arbejdet, er du velkommen til at skrive til Christian Bruun på christian@kfumspejderne.dk.

Om Gruppesite.dk

Bag Gruppesite.dk står en frivillig projektgruppe, som sørger for at holde systemet opdateret med nye funktioner og idéer, som gør det sjovere og nemmere at bruge Gruppesite.dk.

Gruppesite.dk bliver brugt af cirka 200 grupper, distrikter og hytter og bygger på en wordpress multisite-løsning. Hertil har vi fået udviklet eget tema til siden og andre plugins.