Foto: Andreas Thørring Bastrup
07-02-2019
Tilmeldingen til Linien ud-kurserne i Roskilde og Hobro er åben. Læs mere om Linien ud og se her, hvordan du tilmelder dig.

Tilmeldingen til Linien ud er åben

Til marts er der lederuddannelse på skemaet, når Linien ud i Hobro og Roskilde byder velkommen til en weekend fuld af læring og hyggelige timer med lederkollegerne hjemmefra og nye bekendtskaber.

Linien ud-kurserne er KFUM-Spejdernes største tilbud om uddannelse for ledere. Du kan læse mere om Linien ud-kurserne her.

På Linien ud oplever du de særlige linie-kurser, hvor nye ledere får inspiration til lederarbejdet gennem enten Leder 1 og Leder 2 eller de særlige gren-kurser, som sætter særligt fokus på arbejdet med enten børn eller unge i bæver/ulve- og junior/trop-enheder

Du kan læse mere om linie- og gren-kurserne på hjemmesiderne for henholdsvis Linien ud i Hobro og Linien ud i Roskilde.

Temakurser fulde af inspiration

Udover linie-kurserne har du også mulighed for at dykke ned i et eller flere temakurser i løbet af weekenden, hvor du kan få inspiration til særlige dele af spejderarbejdet. Det kan både være med et praktisk sigte som bålmad og knivkursus eller fokusere på arbejdet i gruppen gennem fx medlemsservice eller arbejdet med paletten.

Uanset hvad du hungrer efter, kan du få din sult stillet på et af de mange linie- eller temakurser på Linien ud.