Foto: Johan Stauner Bill
05-12-2018
Spejdernes Lejr 2022 søger to lejrchefer, som kan stå i spidsen for lejren. Ansøgningsfristen er 15. januar. Læs her, hvad jobbet indebærer.

Spejdernes Lejr 2022 søger to lejrchefer

Styregruppen for Spejdernes Lejr søger to stærke lejrchefer til afvikling af Spejdernes Lejr 2022.

Som lejrchef skal du i tæt samarbejde med din lejrchef-makker være drivkraften i dette helt unikke projekt igennem alle faser, dvs. konceptualisering, planlægning, afholdelse og udvikling.

Ambitionerne er høje. Spejdernes Lejr 2022 skal bygge oven på de tidligere lejre og udvikle lejren, så den er på forkant med udviklingen i målgruppen. Lejren søger derfor to kommende lejrchefer, som er ambitiøse, udfordrer konstruktivt og er gode til at eksekvere.

Du kan læse mere om jobbet på Spejderne.dk.

Fristen er 15. januar, hvor lejren gerne vil have en tilkendegivelse af, at du er interesseret i at blive lejrchef. Tilkendegivelsen skal være stilet til Ansættelsesudvalget for 2022, som er nedsat under Styregruppen til Spejdernes Lejr. Mailadressen er lc2022@spejderneslejr.dk.

Lejren forventer at have de to lejrchefer på plads i marts 2019.