Foto: Spejder-Rejser
21-09-2017
Spejder-Rejser er klar med turprogrammet for 2018. Programmet byder på seks spændende ture, hvor der er både er mulighed for sne, badetøj, vandrestøvler og sandaler. Se programmet her.

Seks gode grunde til at rejse med Spejder-Rejser

Spejder-Rejser er klar med deres program for 2018. Det byder på mindst seks gode grunde til at rejse ud i verden med Spejder-Rejser.

Turene går til Sicilien, Sverige, Island, Finland, Polen/Slovakiet og Malaga. Få overblikket her

Sicilien i påsken

I 2018 kan du opleve smukke Sicilien, hvor påsken byder på besøg på vulkanen Etna og vandreture i det flotte landskab, inden der selvfølgelig bliver tid til at være ægte turister i Palermo, som er øens største by. Her er der tid til at snuse til kulturen og besøge de flotte kirker, mens siestaen kan byde på dukkert i Middelhavet.

Sverige i Kristi Himmelfartsferien

Er du mere til svensk vildmark, kan du komme på kanosejlads i Kristi Himmelfartsferie. Her kommer du tæt på naturen, mens I tager turen fra Klippan langs Rönne Å til Ängelholm. Undervejs overnatter I i telte og prøver lykken i åen med krog og snøre.

Island i sommerferien

I sommerferien kan du opleve lundens hjemsted, Island. Her kommer du blandt andet forbi øens tre must-sees: Gullfoss, Islands største vandfald, det historiske tingsted i Thingvellirs Nationalpark og selvfølgelig den geotermiske park Haudakalur, hvor gejsere og varme kilder giver indsigt i øens inderste. Derudover byder turen på gletsjere og besøg i Reykjavik.

Finland i sommerferien

Hvis vandrestøvlerne står og griner af dig i skabet, så inviter dem på tur til Finland i sommerferien. Først byder turen på cruise fra Stockholm til Finland, hvorefter turen bringer det luksuriøse vildmarksliv med vandring, badeture, finsk sauna og krebsegilde.

Polen og Slovakiet i sommerferien

Vil du helt tæt på den østeuropæiske lande Polen og Slovakiet, er muligheden der også. Turen kombinerer kulturmøder og flot natur, når I rejser fra det sydlige Polen og videre til Slovakiet. Undervejs besøger Auschwitz, Wieliczka, som er en af Europas største saltminer, inden turen byder på lokale specialiteter, og I krydser grænsen til Slovakiet, hvor den storslåede natur skal udforskes til fods.

Malaga i efterårsferien

I efterårsferien kan du komme med til Malaga, hvor du kan kombinere hæsblæsende oplevelser i bjergene med lokale markeder og en tur på stranden med danske og spanske spejdervenner. I bjergene besøger I El Chorro, et bjergbestigercenter, hvor I prøver kræfter med Camino del Rey, en sti hugget ind i siden af en kløft og efterfølgende kaster jer ud i canyoning med professionelle instruktører.

Du kan læse meget mere om turene, se billeder fra tidligere ture, bestille og se priser på Spejder-Rejsers hjemmeside.

 

 

 

Spejder-Rejser 2018