Foto: Lisette Leth-Andersen
09-10-2019
Omkring 70 interesserede lyttede med, da to tidligere krænkede fortalte deres historie på Landstræf 2019. Det overordnede råd lød: Åbenhed - gør det OK at stille spørgsmål.

Samværsregler i nyt perspektiv på landstræf

Hvordan sikrer vi os bedst imod at vores spejdere udsættes for seksuelle krænkelser? Det spørgsmål kom der nogle aldeles kvalificerede bud på, da Landstræf 2019 inviterede til oplæg og efterfølgende diskussion med to gæster, der som børn var blevet krænket af deres træner inden for henholdsvis svømme- og ridesporten.

De to gæster har begge været en del af et fælleseuropæisk forskningsprojekt, som har til formål at give de, der har overgreb med i bagagen, en stemme, så foreningslivet kan lære, hvordan man kan arbejde præventivt.

Overgreb følger en hele livet

De to, nu voksne kvinder, fortalte, hvordan overgrebene har haft livsomvæltende betydning for dem. Senfølgerne af seksuelle overgreb er forskellige, men angst, depression og udfordringer med nære relationer kan være nogen af dem.

Selv om pigerne kom fra forskellige sportsgrene, havde deres historier mange ligheder. Begge var de vokset op i en mindre by med et stort idrætsliv. Deres træner, som krænkede dem, var i begge tilfælde meget anerkendt, dygtig og respekteret i lokalsamfundet. Først efter noget tid, hvor trænerne havde vundet pigernes tillid, begyndte overgrebene.

For pigen, der var aktiv inden for svømmeverdenen, begynde de anerkendende klap på skulderen fra træneren at ”ramme forkert”. Det blev til berøringer, der føltes forkerte. Krænkelserne skete i begyndelsen kun under vandet. Så snart hun og træneren var oppe af vandet, ændrede træneren adfærd. Indtil det kulminerede på dagen, hvor hun skulle tage sit dykkercertifikat og han forgreb sig på hende i en bil. Da hun en dag endelig brød sammen og fik fortalt sine forældre, hvad der foregik, blev hun heldigvis troet. Træneren blev smidt ud af klubben, men han blev ikke politianmeldt.

Svært at stoppe, hvis barnet føler sig ansvarlig

I det andet tilfælde fra ridesportens verden, blev træneren politianmeldt og siden dømt skyldig.

Her var træneren ikke bare dygtig, men endda verdensmester i en særlig genre inden for ridesport. Også han var respekteret og en del af det lokale miljø. Han havde endda en god og tæt relation til pigens forældre.

Her begyndte krænkelserne, da pigen fik en plads på landsholdet under Team Danmark, og træningen blev intensiveret. Hidtil havde hun observeret, at der foregik en vis forskelsbehandling af pigerne, og nu oplevede hun pludselig at det var hende, som kom i søgelyset. Første overgreb skete i forbindelse med en høstfest, hvor hun var 14 år. Herefter udnyttede træneren hende seksuelt det næste 1½ år. Det skete både på rideskolen og i en skov. Han begyndte at hente hende tidligt i skolen uden hendes forældres vidende. Alt imens at han italesatte hvad der skete, som at pigen havde forført ham og at det var deres hemmelighed. På den måde blev hun delagtiggjort i overgrebene og spundet ind i en historie om, at hun selv var ansvarlig. Først da hun begyndte på efterskole stoppede overgrebene. Her fandt hun ud af, at hendes krænker blot fortsatte sit misbrug med en ny pige. Det gav hende mod til at fortælle om de overgreb hun havde oplevet og træneren blev politianmeldt.

Men hvad skal vi så gøre?

Begge fortællinger blev mødt med respekt blandt de mange tilhørere på landstræf. Men spørgsmålene stod også i kø efterfølgende, for hvordan garderer man sig mod overgreb, når krænkerne er så svære at spotte?

Her kom de to kvinder med et overordnet råd: Åbenhed.

”Der skal være åbenhed, så man ikke skal være bange for at snakke om det. Det skal være OK at undre sig over en adfærd og stille spørgsmålet: Er det her ok?” lød opfordringen fra kvinden, der blev krænket af sin svømmetræner. For i hendes tilfælde var der faktisk nogen, som måske havde undret sig over de berøringer, krænkelserne startede med. Men ingen stillede spørgsmål til det.

Samtidig med at man skal turde tale åbent om det, skal man dog også undgå at se spøgelser.

”Man skal tage nogle åbne proaktive samtaler uden at fiske efter spøgelser”, blev det pointeret.

Åbenhed giver tryghed for alle

En af de grupper, som har været proaktive i forhold til samværsregler er Dybbøl Gruppe, som også var blandt tilhørerne til oplægget. De har ikke bare arbejdet med at udforme samværsregler, de har også hængt dem op i hytten, så det er det første alle ser, når de kommer ind.

Men selv om de altså er i mål med de nedskrevne samværsregler, gav oplægget alligevel stof til eftertanke, fortæller Thomas Petersen fra gruppen:

”Jeg kom til at tænke på, hvordan ville jeg selv have det med at være træneren/lederen, der står på sidelinjen, hvis noget sådan en dag kom frem. Her tænker jeg på, hvad man ville få af selvbebrejdelse”.

Spejderkollegaen Jørn Frede Jensen var dog ikke i tvivl om, at de med åbenhed i Dybbøl gruppe havde gjort det rigtige - og det bedste de kunne.

”Der er en gråzone som f.eks. kram. Men jeg tror egentlig, vi har gjort det rigtige, nu hvor vi har fået det på skrift. Det gør det lettere for os, hvis en af spejderne en dag har brug for et længere kram. Så husker vi at fortælle, at det var måske fordi, der havde været en konflikt i skolen den dag eller andet. Det giver tryghed, at de andre ved, hvorfor at krammet er længere den dag”.

Inspiration til videre arbejde

Selv om 80 procent af alle grupper indtil videre har samværsregler, er der stadig nogen grupper, som mangler at komme med. Og så er der dem, der har taget den indledende snak, men ikke er kommet langt nok endnu.

Den følelse sad Tina og Simone Algren Jensen, mor og datter fra Randbøl gruppe i hvert fald tilbage med efter oplægget:

”Vi har talt om samværsregler i bestyrelsen, men vi mangler at få dem udspecificeret. Og så mangler vi at få alle lederne med”, lyder det selverkendende fra Tina Algren Jensen på spørgsmålet om, hvad de som gruppe tager med sig fra oplægget.

At det ikke længere bliver ved tanken at komme videre med arbejdet, har oplægget dog også skubbet til, supplerer Simone: ”Vi har fået et par ideer, lad os sige det sådan”.

Materiale om samværsregler

Find inspiration til, hvordan I kan arbejde med samværsregler i gruppen på spejdernet.dk her

Vil I lægge hus til et foredrag?

Hvis I i gruppen eller på distriktsniveau gerne vil arbejde proaktivt med at hindre seksuelle krænkelser, stiller de to oplægsholdere meget gerne op til et foredrag. Kontakt udviklingschef Jakob Frost på mail jakobfrost@kfumspejderne.dk eller mobil 22229477 for at høre nærmere.