Foto: Jesper Toft
28-06-2016
Begge dele, lyder svaret fra de engelske spejdere, som i stadigt stigende grad har held med både at få nye medlemmer og holde fast i de eksisterende spejdere. Kvalitet i programmet er nøglen til succes.

En af de væsentlige debatter på landsmødet handlede om at sikre et fortsat højt medlemstal. En del af snakken gik på, om det var vigtigst at fastholde de nuværende spejdere eller satse på at rekruttere flere nye medlemmer.

Konsulentteamet har taget en snak med de engelske spejdere, som har haft medlemsvækst i en årrække. Deres erfaringer er tydeligt, fortæller udviklingskonsulent Benjamin Powlesland:

”Det hele kommer tilbage til kvalitet i vores program. Hvis børn og voksne oplever, at vi leverer spejderarbejde af høj kvalitet, vil de blive ved med at komme. Det tiltrækker samtidig flere nye til grupperne”, fortæller han.

Hold fokus på det gode spejderarbejde
Anbefalingen fra vores spejderkammerater i England er derfor klar:

”Sørg for, at de ugentlige møder er fulde af kvalitetsoplevelser for spejderne. Og husk også at fortælle forældrene, hvad deres børn har lavet og især hvorfor”, siger Benjamin Powlesland.