Foto: Johny Kristensen
31-05-2018
Stiller du op til hovedbestyrelsen på landsmødet 2018? Så kan du få hjælp til at optage en præsentationsvideo, hvor du fortæller, hvorfor du skal have en plads i hovedbestyrelsen.

På landsmødet 2018, som finder sted på Gram Slot i sidste weekend i september, skal vi vælge 11 medlemmer til KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse. Udover, at du som kandidat får mulighed for at præsentere dig på selve landsmødet, kan du også præsentere dig selv på forhånd med en kandidat-video på landsmødesitet.

Rammer for kandidat video

I videoen kan du:

  • Kort fortælle om dig selv (navn, alder og hvad du laver til hverdag)
  • Beskrive dit spejderengagement og hvorfor du har valgt at (gen)opstille til hovedbestyrelsen
  • Fortælle, hvordan du drømmer om, at KFUM-Spejderne rykker verden i den kommende landsmødeperiode.

Den samlede film skal være mellem 1.45 og 2.30 minutter lang. Den må meget gerne være optaget i et scenarie, der bringer lidt liv til optagelserne - eksempelvis udenfor blandt noget grønt.

Kontaktinfo

Det er fotografer fra Fotopatruljen, som står klar til at hjælpe med optagelsen. Men for at kunne nå rundt i hele landet, vil det være en stor hjælp, hvis du sender en forespørgsel om hjælp, så tidligt som muligt.

Du kan kontakte Gorm Dalbøge Lausen Bursan på telefon 3121 3912 eller mail Gormbersan@gmail.com