Foto: Johny Kristensen
23-05-2019
Hovedbestyrelsen har holdt møde på Houens Odde. Læs, hvad der fyldte på mødet og find referat fra mødet her.

Orientering fra hovedbestyrelsen maj 2019

Af Niels Pathuel, medlem af hovedbestyrelsen

Hovedbestyrelsen holdt møde i forbindelse med korpsweekenden 11. til 12. maj på Houens Odde. Her kan du læse højdepunkter fra mødet.

Nye styregrupper: SOL og SKF

Vi fik besøg af to styregruppen i forbindelse med Hovedbestyrelsesmødet.

Det var Styregruppen for Organisationsudvikling og Ledelse (SOL), som præsenterede deres arbejdsgrundlag. De kommer til at arbejde med følgende emner:

  • Centres tilknytning til korpset
  • Vækstprogram
  • Ledelsesgrundlag
  • Samværsregler
  • Distriktskonference
  • Nyt lederbrev

Styregruppen for Kristendom og Forkyndelse (SKF) kom også og præsenterede deres arbejdsgrundlag. Der var en god snak om arbejdsgrundlaget og K’ets rolle hos KFUM-Spejderne.

 

Status på eksterne partnerskaber og projekter

 

Hovedbestyrelsen havde også mulighed for at få en opdatering på korpset projekter med eksterne partnere.

I øjeblikket er der gang projekter som

  • Future leaders
  • Hele Danmarks Familieklub
  • Røgalarmsuddeling
  • jem & fix
  • Håb til Handling
  • Folkebevægelsen mod Ensomhed.

Mange af projekterne er godt forankret ud i grupperne rundt om i landet. Der findes desuden eksempler på gruppedrevne projekter som “Flere leder til Hyltebjerg gruppe/Husum gruppe”.

Her er det en lokal spejdergruppe, som er projektleder, og korpset støtter med hjælp i forhold til lønudbetaling mm.

GSAT - Global Support Assessment Tool

GSAT er WOSM et certificeringsprogram for “ledelse af spejderorganisationer”.

Hovedbestyrelsen havde nogle spændende drøftelser af fordele og ulemper ved at gennemføre en sådan certificering. Det kan nævnes, at vores spejdervenner i Tunesien har fået en certificering.

Der har i løbet af det seneste år været nedsat en lille arbejdsgruppe, som har undersøgt KFUM-Spejderne muligheder i forhold til at blive certificering og afdækket udfordringerne ved certificeringsprogrammet.

Pia Melin som er medlem af WOSMs verdernsspejderkomité og Kim Frei præsenterede arbejdsgruppens konklusioner og førte hovedbestyrelsen igennem snakken om fordele og ulemper.

Hovedbestyrelsen vil på sit møde i juni beslutte den videre vej for KFUM-Spejderne i forhold til GSAT certificering.

Landstræf 2019

Landstræf var også på dagsorden. Hovedbestyrelsen havde fokus på, at det bliver et godt og inspirerende landstræf. Hovedbestyrelsen glæder sig til at møde jer alle sammen der.

Tilmelding til Landstræf findes her: https://kfumspejderne.dk/arrangement/landstraef-2019/

På vegne af hovedbestyrelsen
Niels Pathuel

Referater fra hovedbestyrelsens møder

Referater fra hovedbestyrelsens møder er åbne og frit tilgængelige via Projektportalen.