Foto: Pernille Bille Tvedt
12-10-2017
Du har måske tænkt over, hvordan I bliver flere spejdere i gruppen. En ny rapport fra Spejderne samler pointerne fra relevante undersøgelser fra korpsenes egne undersøgelser. Resultatet er syv indsatsområder, som grupperådet og -lederen kan tage udgangspunkt i.

Ny rapport samler pointerne: Sådan bliver I flere spejdere

Flere hundred sider er blevet tygget igennem af en projektgruppe under Spejderne. De er i gang med at samle pointer fra relevante undersøgelser, som kan gøre Spejderne og de fem organisationer bag klogere på, hvordan grupperne bliver endnu bedre end i dag.

Det første resultat er en 36 sider lang rapport, som samler pointerne og inddeler dem i seks områder.

  • Aktiviteter
  • Spejdere 11+
  • Ledelse af gruppen
  • Forældresamarbejde
  • Rekruttering
  • Synlighed og kommunikation

Hvert områder repræsenterer et tema, som rapporten dykker ned i og kommer med konkrete bud, hvordan gruppen kan arbejde for at udvikle sig og få flere spejdere til gruppen.

Hvert område er beskrevet på Spejderne.dk, hvor du også finder den samlede rapport.

Flere artikler på vej

Hvis du har ikke lyst til at læse den samlede rapport, kan du stadig få del i pointerne. Projektgruppen udgiver løbende artikler, som bygger på rapportens pointer. Artiklerne bliver tilgængelige på Spejderne.dk, men du kan også følge med på KFUM-Spejdernes facebookside, hvor vi løbende deler artiklerne.

Den første artikler er allerede udgivet og handler om, hvorfor det er godt at prioritere at være udendørs. I alt er der på nuværende tidspunkt planlagt cirka 20 artikler, som bliver udgivet løbende i løbet af de næste måneder.

Læs mere om projektet på Spejderne.dk

Spejdernes Gruppeudviklingsprojekt

Læs den første artikel

Den første artikel handler om, hvorfor det er vigtigt, at man kommer ud af spejderhuset. Undersøgelserne peger på, at når unge tidligere spejdere tænker tilbage på deres spejdertid, var noget af det sjoveste friluftslivet og de primitive aktiviteter som fx lejrliv.