Mathildes diamantpatrulje Rødgrød og tutor. Fra venstre Andreas, Christoffer, Elsebet, Alberte, Mikkel og Carina. Mathilde selv i deres arme. Foto: Roar Borgen
13-09-2017
Det er faktisk slet ikke så unormalt at tage på kursus uden for sit eget korps. Mathilde gjorde det og fortæller her om hvordan oplevelsen var.

Mathilde er blå. Hendes kursus var grønt

Mathilde deltog tidligere i år på diamant. Men Mathilde lignede ikke helt de andre kursister, hendes uniform havde en hel anden farve. Men for at være helt ærligt var der egentligt ikke forskel på deltagerne, hvis man ser bort fra farven.

“Jeg har aldrig set uniformsfarve som en hindring og tænkte derfor ikke det ville være et problem, snarer en givende erfaringsudveksling, der kunne gøre mig lidt klogere på hvem de der grønne var for nogen, hvad deres værdier er og generelt kulturen, altså hvordan gør man x når man er grøn kontra når man er blå? Jeg var sagt kort umådelig nysgerrig.”

Mathilde kom på ideen om diamant, da hun havde en samtale med en efterskoleveninde på True North efterskole. Hendes veninde er KFUM-spejder, og var altså personen der introducerede Mathilde for kurset. Hvilket hun så som en fed oplevelse, der skulle undersøges nærmere.

Hun udlevede drømmen i påsken 2017, hvor hun deltog på diamant 155 på Arresø spejdercenter. Hendes oplevelse beskriver hun således:

“Da de første undrende blikke, kommentarer og spørgsmål var blevet besvaret fra den grønne hob på hovedbanegården, var forskellene minimale under kurset. Jeg blev dog flere gange lettere kulturchokket undervejs. Her tænker jeg blandt andet på mit livs første spejder andagt. Jeg mener helt grundlæggende ikke spejder bør blandes sammen med religion, på et ritual udøvende plan som igennem en andagt, dog var det her en hel naturlig ting og mødes om.

Udover det; De HØJE standarder for hygiejne - har aldrig været så meget i bad på et kursus som dette, hvilket dog ikke gjorde det første bad efter hjemkomsten mindre eventyrligt. Og den strenge uniforms disciplin, husker tydeligt hvordan, min vejleder kiggede overbærende på mig og rettede på min i øvrigt møgbeskidt ildelugtende uniform og satte tørklædet uden over kraven, for sådan skal det altså være punktum.

Her et halvt år efter sidder jeg og kigger på billedet af en flok pænt ordnede grønne spejdere, og en blå der stritter lidt ud i venstre side, men mest af alt ser jeg spejdere - vi er ikke ens, men forskellene er for små til at skændes over og mulighederne for store til ikke at lave flere ting på tværs af korpsne” - Mathilde Sofie Holm 1.Silkeborg DDS