Foto: Johny Kristensen
05-09-2019
Fredag aften bliver Landstræf 2019 skudt i gang med et brag, når KROPT inviterer til spejderløb. Læs mere her.

Landstræf: KROPT inviterer til spejderløb fredag aften

Af Elsebet Gregersen, KROPT

Nu kan du godt begynde at glæde dig. Fredag aften på landstræf bliver nemlig for vild!

Her inviterer KROPT, som står bag events til Adventurespejd, til spejderløb for deltagerne på Landstræf.

Undervejs vil du stifte bekendtskab med en flok unge mennesker fra KROPT og Brejning Efterskole, og du vil i den grad også møde konceptet bag Adventurespejd-verdenen. En verden, som aktiverer flere end 1000 spejdere i dansk Adventurespejd, unge fra alle korps og ender af landet.

Hos KFUM-Spejderne har der aldrig været det store fokus. Der er derfor desværre også mange af vores grupper, der ikke har en idé har om, hvad deres spejdere tager afsted til, eller hvilke sider af spejder de går glip af.

Vores løb vil afspejle de spejderløb, som spejderne tager på - og dem der ikke allerede gør, har mulighed for at tage på.

Vi vil på samme tid lægge op til, at man dagen efter kan komme forbi vores workshop og høre om, hvordan man kan inddrage de ting, du har oplevet, på fremtidige møder og ture.

For mange af jer vil det måske være en helt ny vinkel at have på spejderarbejdet, men vi lover dig, du vil blive blæst bagover af den oplevelse, du har forude.