Foto: Allan Trolle
08-05-2019
KFUM-Spejderne søger en studentermedhjælper til projektet Hele Danmarks Familieklub. Som studentermedhjælper skal du være med til at starte familieklubber med forskellige baggrunde. Læs mere om stillingen her og søg senest 29. maj

KFUM-Spejderne søger studentermedhjælper til at starte familieklubber

KFUM-Spejderne søger projektmedarbejder (studentermedhjælp) til etablering af familieklubber.Har du lyst til at være en del af et projekt som får familier til at hjælpe andre familier?

I Hele Danmarks Familieklub skal KFUM-Spejderne som partner sammen med KFUM's Sociale arbejde og FDF etablere familieklubber i Danmark. Som projektmedarbejder kommer du til at arbejde tæt sammen med vores spejdergrupper for at engagere dem i projektet.

Formålet med en familieklub er, at udsatte familier kan mødes med resursestærke familier, spise sammen samt lave meningsfulde lege og spejderaktiviteter sammen. Projektet skal på en og samme tid kapacitetsopbygge familierne og lære spejdergrupperne om arbejdet med udsatte familier.

Din profil

Du er i gang eller færdig med din bachelor, hvor du har interesseret dig for sociale forhold i Danmark, civilsamfundsopgaver, samfundsengagement eller pædagogik. Men det kan også være din studieretning er en helt anden, og du brænder for at støtte og hjælpe udsatte familier i Danmark.

Dine opgaver

  • Kontakte potentielle spejdergrupper i Danmark med henblik på at starte familieklub
  • Analysere og afdække de mest oplagte steder at starte op
  • Deltage i møder med spejdergrupper og formidle den gode ide
  • Facilitere opstart af familieklubber herunder hvervning af frivillige og familier
  • Koordinere indsatser og drift af familieklubber med resten af projektdeltagerne

Læs hele stillingsopslaget og søg senest 29. maj via linket her.