Foto: Future Leaders
Future Leaders
15-05-2019
KFUM-Spejderne fik igennem Future Leaders projektet en flot andenplads i en stærk pulje ved fodboldturneringen Global Goals World Cup.

KFUM-Spejderne kæmpede for Verdensmålene ved Global Goals World Cup

Af Tobias Simonsen, Future Leaders og medlem af KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse

Tirsdag den 14. maj var Dansk Arkitektur Center omdannet til et stort Verdensmåls fodboldstation som ramme for den europæiske kvalifikation til Global Goals World Cup.

KFUM-Spejderne var kvalificeret til turneringen igennem vores partnerskab med de tunesiske spejdere, Future Leaders.

Hvert af de 25 hold stillede op for et Verdensmål, som relaterer til det projekt, holdet var kvalificeret med. Her kæmpede KFUM-Spejderne for Verdensmål nummer 17, som handler om partnerskaber, fordi vi kun igennem partnerskaber og samarbejde kan nå i mål med Verdensmålene - ligesom vi gør igennem Future Leaders.

Grækenland tog sejren

Future Leaders var i pulje med hold fra Malta og Tyskland, men også hold fra blandt andet Irland, Rumænien, Saudi Arabien og Kenya deltog i turneringen.

Turneringen blev vundet af græske Hestia, som har lavet det første fodboldhold for kvindelige flygtninge i Grækenland. Hestia skal nu repræsenterer Europa ved finalerne, som spilles under FN's Generalforsamling i New York.

Se mere om Global Goals World Cup her.

Om Future Leaders

www.spejdernet.dk/tunesien kan du finde mærker, videoer, podcasts og meget andet fra Future Leaders - du kan også booke et oplæg igennem pda@tunsiadenmark.com, hvis gruppen, distriktet eller spejdercentret ønsker inspiration til at være et lokalt kraftcenter og internationalt spejderarbejde.