Natascha Skjaldgaard er valgt som ungdomsdelegeret i FN af Dansk Ungdoms Fællesråd. Hun skal arbejde med området for FN's verdensmål og skal det næste år repræsentere Danmark og danske unge i den forbindelse.
11-01-2018
Dansk Ungdoms Fællesråd har valgt seks nye ungdomsdelegerede til FN. En af dem er 24-årige Natascha Skjaldgaard fra KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse.

KFUM-Spejder valgt som ungdomsdelegat i FN

Danske unge har fået seks nye ungdomsdelegerede i FN. En af dem er Natascha Skjaldgaard, som er KFUM-Spejder og medlem af KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse.

Det næste år skal hun repræsentere Danmark og danske unge til møder i FN. Nataschas fokus er FN's Verdensmål, og hun skal sammen med Sara Rønning-Bæk fra Venstres Ungdom være med til at repræsentere Danmarks og danske unges interesser, når FN skal diskutere, hvordan verdensmålene bliver gjort til virkelighed i 2030.

FN's verdensmål er også i fokus på Spejderdagen 2018. Læs mere her.

Udover at deltage i officielle møder i FN består arbejdet også i at skabe opmærksomhed om verdensmålene og inddrage unge i arbejdet, fortæller Natascha. Det kommer til at ske gennem Nataschas arbejde i hovedbestyrelsen, men også ved at være aktiv på sociale medier og deltage i events og møder i Danmark og i FN.

Valgt af DUF

Natascha er udpeget af Dansk Ungdoms Fællesråd (DUF), som er paraplyorganisation for danske ungdomsorganisationer. Valget som ungdomsdelegat påvirker ikke Nataschas engagement i KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse.