Foto: Jakob Vibe
15-08-2016
Hvilke slags aktiviteter appellerer til Konkurrence? Hvilke aktiviteter tiltrækker og hvilke afskrækker? 5 artikler giver dig et billede af hvordan du bedst tilpasser dine aktiviteter til målgruppen.

Kender du typen? #Konkurrence

Der findes mange forskellige slags aktiviteter, der hver har forskellige formål. Det er for eksempel ikke attraktivt for en konkurrencefokuseret spejder, at skulle lave stille aktiviteter, der handler om refleksion. 

En undersøgelse udarbejdet for Spejderne viser, at børn og unge mellem 11 og 22 år kan inddeles i 5 hovedgrupper også kaldet arketyper. Hver arketype har sine egne præferencer, og det er derfor vigtigt at vide, hvordan man tilpasser sine aktiviteter bedst. Dog er alle personer ikke ens, og en arketype afspejler kun de grundlæggende og beskrivende fællestræk i målgruppen.

Hvem er ’Konkurrence’?

Denne arketype, Konkurrence, har fokus på at forbedre sig personligt, vinde og opnå succes – både som et hold og personligt. Her er det fællesskabet og det sociale samvær, udendørsaktiviteter, personlige udfordringer og personlig udvikling, der er det attraktive ved spejder. Mærker er dog ikke så attraktivt, da alle har mulighed for at tage mærkerne og de ses derfor ikke som en medalje. Konkurrencetypen kan godt savne konkurrence og rang i de daglige spejderaktiviteter.

Den ældre del af målgruppen har stort fokus på forbedring af CV og personlige kompetencer. Derfor vil aktiviteter, der forbedre disse være at foretrække. Lederuddannelse er især attraktivt for de 17-22 årige, da det kan forbedre deres jobmuligheder senere hen.

Forslag til aktiviteter

 

Som sagt bliver Konkurrence motiveret af udfordrende og udviklende aktiviteter. I højre informationsboks ses en række aktiviteter, du kan benytte. Enten som de er, eller du kan bruge dem som inspiration, og lave dine egne aktiviteter.  

Om undersøgelsen

Undersøgelsen er foretaget af Wilke i marts 2016. Den er foretaget for at få en dybdegående forståelse af børn og unge i alderen 11-22 år. Der er fokus på behov, adfærd og holdning til spejderne.

Læs undersøgelsen her

Relevante aktiviteter

Fra sjak til klan

Patrulje-tombola

 

 

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer