Foto: Fredrik Olsen
08-10-2019
Korpsudsendelsen til alle grupper for 3. kvartal byder på både plakater, poskkort, pjecer og hæfter foruden bladet Grazat til ulve- og bævere. Hvis du er leder, er Ildhu også netop landet i din postkasse.

Ildhu, Grazat og korpsudsendelsen for 3. kvartal udkommet

MOD er temaet for ledermagasinet Ildhu i det seneste nummer, som netop er udkommet.

”Mod er et begreb, man støder ind i rundt omkring i spejderverdenen. Som spejder flytter man sine grænser, og man bliver mere modig, fordi man får lov til at prøve at fejle”, lyder det i lederen.

I bladet kan man blandt andet læse om, hvordan journalist Anders Stegger slet ikke mener, at der findes held. Heldet fulgte dog gruppen Glenterne, da de for 60 år siden ville have sig en hytte – som de stadig mødes i den dag i dag. Og så kan man læse om ø-ambassadører, kulturudveksling, korpsweekend, kursusmotivation af spejderne, Semerkand Spejderne her et år efter at de blev associeret medlem af KFUM-Spejderne i Danmark og meget mere. Er bladet ikke landet i din postkasse, kan det også læses her

Fyldig korpsudsendelse

Korpsudsendelsen for 3. kvartal er også netop udsendt til alle grupper. Denne gang er der blandt andet en plakat fra Spejder-Rejser og DM i Spejder til ophængning samt eksemplarer af de nye, opdaterede velkomstpjecer til ulve og bævere. 

Børnebladet Grazat har denne gang 'klimahelt' som tema og de yngste spejdere kan blandt andet lære at bygge et insekthotel eller lave en bordskåner ud af genbrug. Udover at bladet sendes til uddeling blandt ulve og bævere, kan det læses her

Derudover er der også en smagsprøver på de nye postkort ’Tag en ven med til spejder’, som spejderne kan bruge til at invitere deres venner med til spejder. Postkortene kan printes gratis i flyer-størrelse på Print selv-portalen eller bestilles til tryk samme sted – sidstnævnte koster dog penge.

Husk, at der kan bestilles ekstra

Flere af materialerne i korpsudsendelsen er det muligt at bestille ekstra af til gruppen. I korpsudsendelsen for 3. kvartal gælder det:

Aktivitetshæfte og mærke: Svanemærket
Hæftet er en samling af aktiviteter der giver ulve, junior og spejdertroppe mulighed for at arbejde med klima og bæredygtighed. Materialet blev udviklet i 2017 i samarbejde med organisationen bag Svanemærket.

Bestil flere gratis hæfter her 


Velkomstpjecerne: Velkommen i bæverdammen/Velkommen i ulveflokken
I forbindelse med at velkomstfolderne til bævere og ulve er udgået fra lageret, har de fået en opdatering og en make-over med nye fotos og de nye enhedsmærker. Pjecerne kan blandt andet bruges, når spejderne rykker op fra en enhed til en anden, og når der kommer nye spejdere i gruppen.

Bestil flere velkomstpjecer til bævere her

Bestil flere velkomstpjecer til ulve her

Næste korpsudsendelse udsendes 7. december

Hvad er korpsudsendelsen?

Fire gange om året modtager gruppen korpsudsendelsen. Korpsudsendelsen er en postpakke, som indeholder børnebladet GRAZAT, uddannelsesplakater, nye aktivitetsmaterialer m.v.

Alle grupper, distrikter, projekter og centre kan få materiale sendt med ud til grupperne gratis via korpsudsendelsen. Der bliver udsendt i alt udsendt 640 pakker i korpsudsendelsen.

Læs mere om korpsudsendelsen på spejdernet.dk her