Foto: Christian Blom-Bloch
09-09-2019
Korpsets Voksenarbejde arrangerer Grønne Dage på Houens Odde. Læs mere her

Kom til Grønne Dage på Houens Odde

Af Anne Dragsbæk Rasmussen, KFUM-Spejdernes voksenarbejde

Kom til Grønne Dage den 20. til 22. september 2019 og hør om tidligere og kommende arrangementer samt foredrag ved Gudmund Rask Petersen med temaet ”Oplivning – leve til det sidste”. Gudmund er en inspirerende foredragsholder og hans foredrag er med vid, bid og humor.

Derudover kan du opleve en sangaften med Bodil Heister, som er komponist og spiller klaver til en hyggelig Sang- og Musikaften med årstidens sange – krydret med musikeksempler, små musik-quizzer og fornøjelige historier. Bodil fortæller levende og underholdende om personerne bag den danske sangskat – og om sine egne kompositioner og sange.

Læs mere på Voksenarbejdets hjemmeside kfumvoks.gruppesite.dk eller direkte vedrørende Grønne Dage på: kfumvoks.gruppesite.dk.