PUF - Patruljen for Udvikling af Forkyndelse
Daugaard
05-02-2020
Rundt omkring er sommerlejr-planlægningen i gang. Husk at lave plads til forkyndelsen på lejren; Før sommerferien udsendes et forkyndelsesmateriale til brug på årets sommerlejre

Forkyndelse på sommerlejren: Der er materiale på vej

Af Jette Daugaard, patruljeleder for Patruljen til udvikling af forkyndelse - PUF

PUF - er det ikke en drage?

Vi er PUF (Patruljen til udvikling af forkyndelse), og vi er i fuld gang med at udarbejde et ”grydeklart” sommerlejr-forkyndelsesmateriale, som sendes ud til alle KFUM-Spejder grupper inden sommerferien.

Materialet hedder ”Tanketid” og skal skabe tid og rum til både eftertanke og til at blive ”tanket op”.

Passer til alle - og nemt at gå til

Materialet er delt i tre dele: En del til bævere/ulve, en til juniorer/tropspejdere og en del til seniorer/rovere.

Det kræver et minimum af materialer, ikke meget forberedelse af lederne og slet ingen teknik, da det skal kunne bruges, uanset hvor I holder jeres sommerlejr.

Vi glæder os rigtig meget til at udgive ”Tanketid” og håber, at I vil gøre brug af det ude i grupperne, for det er kun ved at blive brugt, at fortællingerne får liv.

Vil du i kontakt med PUF, kan patruljen kontaktes på puf@kfumspejderne.dk.