Foto: Frederik Dahl Kehlet
17-12-2019
I foråret 2020 vil DR Ramasjang optage TV-udsendelser, som sætter fokus på at redde Danmarks fugle. Til det kunne de godt bruge din hjælp. Læs her, hvordan du kan bidrage.

DR Ramasjang vil redde fuglene - og du kan hjælpe

DR Ramasjang vil redde fuglene i 2020 og KFUM-Spejderne er indbudt til at være med. 

Som en del af projektet vil DR Ramasjang lave en række TV-udsendelser, hvor de blandt andet laver fuglekasser. Her har de spurgt KFUM-Spejderne, Det Danske Spejderkorps og De grønne pigespejdere om, de vil være med.

DR Ramasjang hjælper med at dække udgifter til materialer til fuglekasser.

Optagelserne finder sted tirsdage mellem 14 og 17 fra uge 15 til uge 20. Målgruppen er børn mellem 6 og 14 år. Pga. tidspunktet, om eftermiddagen, vil DR Ramasjang også indbyde SFO-børn til at deltage.

I kan ansøge om at være med

I kan som gruppe eller distrikt sende en ansøgning til KFUM-Spejderne, hvis I vil lægge hus til og indbyde jeres medlemmer til at være med.

Send navn på jeres gruppe, distrikt samt kontaktpersons mail og tlf. til morten@kfumspejderne.dk hurtigst muligt, hvis I vil ansøge om at være med.

Læs mere om projektet

I 2020 vil DR Ramasjang redde Danmarks fugle.

Hvis du ikke har hørt om projektet før, kan du læse mere her.

Gad du godt arbejde med video og natur?

Er du studerende og har interesse for natur og visuel kommunikation?

Så kan du overveje at blive KFUM-Spejdernes nye studentermedhjælper, som skal hjælpe med visuel kommunikation i projektet "Vores natur".

Kunne det være noget for dig? Så læs mere om stillingen her.