Gudstjeneste på landsmøde 2018
Frederik Kehlet
19-11-2019
Detmedgud.dk går i luften med nyt materiale til inspiration for din næste andagt eller aktivitet. Hjemmesiden er designet, så den tilpasser din mobil, tablet eller computer og andre nye features. Læs mere her.

Detmedgud.dk går i luften

Af Mathias Flinta, frivillig i styregruppen for Detmedgud.dk

Ny webside med forkyndelsesinspiration er nu i luften.

Målet med den nye side er at inspirere og servicere dig og de andre 20.000 frivillige ledere, der er engageret i organisationerne bag, i arbejdet med at skabe rum for tro blandt børn og unge.

Andagterne skal inspirere til at bygge bro mellem børn og unges hverdag og teologiske emner som mod, håb, skam og skyld, så det bliver relevant i deres liv. Mathias Flinta, som er frivillig i styregruppen, fortæller

- Jesus fortalte lignelser relateret til hverdagen, fordi det var noget folket forstod, og det har også været målet med siden; at have andagter og aktiviteter, som relaterer til vores hverdag og giver mening for jer som ledere og jeres spejdere.

Det nye på siden

Den nye detmedgud.dk er skabt, så den tilpasser sig efter din skærm, hvad enten du tilgår via mobil, tablet eller desktop.

Søgemulighederne er også forbedret, det er således muligt at søge på aldersgruppe, antal og tidslængde, desuden er alt materiale inddelt i kategorierne ”Lyt”, ”Snak” og ”Gør”, som samler forskellige andagtsformer og sætter lederens ønske til at skabe rum for tro i centrum.

Endelig er det muligt at søge på børnenes forskellige hverdagsord og temaer som Skolen, Venner eller Mobning og møde dem i øjenhøjde ad den vej. 

Organisationerne bag 

Det er KFUM-Spejderne, KFUM og KFUK, De grønne pigespejdere og FDF, der står sammen om projektet i tæt sparring med Center for Ungdomsstudier og Folkekirkens Uddannelse- og Videnscenter og med udviklingsmidler fra Y´s Men.

Hjemmesiden er en relancering af detmedgud.dk, der første gang gik i luften i efteråret 2005, og nu bliver relanceret for tredje gang. Det er firmaet Decato, der har designet og programmeret den nye side i forlængelse af den fælles frivillige styregruppes ønsker.

En redaktionsgruppe med repræsentanter fra alle organisationer har og vil løbende indsamle og udvikle flere andagter til hjemmesiden.

Vil du være med til at udvikle siden?

Kunne du være interesseret i at være med til at lede projektet i styregruppen  eller lave forkyndelsesmateriale til siden på vegne af KFUM-Spejderne i redaktionsgruppen, så skriv til Mathias Flinta på flintax5@gmail.com.