Foto: Johny Kristensen
12-06-2019
Vil du være med til at skabe nye og forbedrede muligheder for unge i korpset? Så skal du søge om at være med i arbejdsgruppen for ungeinddragelse!

Arbejdsgruppen for ungeinddragelse er en nyopstartet arbejdsgruppe, der skal arbejde for at give unge flere muligheder i korpset. Det gælder både i forhold til foreningsdemokratiet, men også i forbindelse med unges muligheder for deltagelse i korpsrelaterede aktiviteter.

Hvad laver arbejdsgruppen?

Arbejdsgruppen kommer som det første til at arbejde henimod Landsmøde, hvor gruppen skal stå for aktiviteter for unge i løbet af lørdagen. Disse aktiviteter har fokus på foreningsdemokrati, og hvordan man får ens stemme hørt. Derudover vil arbejdsgruppen bl.a. arbejde med bedre muligheder for unge i distrikterne, bedre muligheder for at være med i en kursusstab, større fokus på open-calls generelt i korpset. Der er stadig plads til flere ideer!

Som noget nyt vil man i arbejdsgruppen for ungeinddragelse have mulighed for at være ”projektmedlem”. Dette betyder, at man er medlem af arbejdsgruppen i en tidsbegrænset periode, f.eks. i forbindelse med landsmødet. Man vælger altså et emne/projekt/opgave, som man synes lyder spændende, og så er man kun med i udviklingen af dette. Man kan også vælge at sige, at man er ”til rådighed” i en tidsbegrænset periode, og så får man opgaver i den periode.

Udover ”projektmedlemmerne” vil arbejdsgruppen bestå af 5-6 faste medlemmer.

Arbejdsopgaverne vil primært komme til at ligge i de weekender, hvor vi mødes, men afhængig af effektiviteten og arbejdsbyrden kan der ligge opgaver udenfor disse weekender.

Weekendmøder

Weekenderne kommer til at indeholde arbejde med opgaverne, men kommer derudover også til at bære præg af klassiske spejderaktiviteter, så som bål og samarbejdsøvelser. Weekendmøderne kommer primært til at foregå i Jylland.

Som udgangspunkt vil de første møder ligge på følgende datoer:

  • -23. juni
  • Møde i løbet af sommerferien (dato ukendt)
  • -18. aug. - korpsweekend på Houns Odde
  • aug.-01. september (hvis nødvendigt)
  • -29. september – Landstræf på Gram slot

Vil du være med?

Lyder dette som noget for dig, så ansøg endelig! Du kan enten sende en mail med en beskrivelse af dig selv og hvorfor du vil være med til Kirstine på kreakir@gmail.com eller ringe til Kirstine på 22 41 58 05 og snakke om hvorfor du gerne vil være med. Tager Kirstine ikke telefonen, så send en SMS hvor du skriver dit navn, og at du gerne vil være en del af arbejdsgruppen, så ringer hun til dig.