Future Leaders
05-06-2019
Forestil dig hvor meget 50 millioner spejdere kan udrette på 50 dage, frem mod og under Verdensjamboreen.

Bidrag spejder-kampagne for Verdensmålene #makeithappen

Af Tobias Simonsen, medlem af hovedbestyrelsen

#makeithappen er en ny kampagne fra Verdensspejderbevægelsen (WOSM), hvor vi frem mod Verdensjamboreen bruger 50 dage på at fortælle om hvordan spejderbevægelsen bidrager til Verdensmålene.

Der er både et sejt nyt aktivitetsmateriale om plastikaffald, mulighed for at sætte fokus på ligestilling gennem kampagnen #HeForShe , du kan også arbejde med Messengers of Peace eller lave gruppens helt egen checkliste til at arbejde med Verdensmålene.  

Hver eneste lille handling tæller. Spejdergruppen, distriktet eller spejdercentret, kan registrere jeres projekter her, så vi sammen kan vise hele verden hvordan spejderbevægelsen rykker verden med vilje.

Du kan også dele dine projekter eller søge sparring i nogle af KFUM-Spejdernes Facebook grupper - eksempelvis:
- KFUM-Spejdere i Danmark
- Drøftelser om KFUM-Spejderne

Se mere om #makeithappen kampagnen her eller vis din støtte til kampagnen ved at finde #makeithappen rammen til dit Facebook profilbillede her.