Foto: Kirstine Mose Schade
08-01-2019
2018 bød på mange forskellige nyheder. Vi kigger tilbage på året, der gik, ved at fremhæve de fem artikler, som I læste mest i 2018.

Året der gik: De artikler læste I mest i 2018

2018 er blevet til 2019. Det markerer vi på spejdernet.dk med at kigge tilbage på året, der gik, med en top fem over de artikler, som I læste mest sidste år.

1#: Spejdernes Lejr gav stort overskud

Selvom Spejdernes Lejr 2017 ligger halvandet år tilbage, så fyldte den store begivenhed også meget i 2018. I foråret blev regnskabet for lejren, som viste et millionstort overskud, offentliggjort. Samtidig besluttede de fem spejderkorps, at pengene skulle komme den samlede spejderbevægelse til gode. Det er blandt andet ved at bruge nogle af pengene på kommende fælles lejre.

Læs artiklen her.

På den måde er der teaset rigtig godt, for den næstmest læste artikel i 2018.

Foto: Willian B. Rønnebek

2#: Juhuu! Vi skal på Spejdernes Lejr igen

2017 blev ikke sidste gang, at tørklæder og kitkattelte markerede sig i fællesskab på Danmarkskortet. I begyndelsen af marts var den store nyhed, at Spejdernes Lejr vender tilbage i 2022 og efterfølgende som en fast tilbagevendende begivenhed for alle de fem spejderkorps. 

- For spejderbevægelsen betyder Spejdernes Lejr, at børn og unge oplever, hvor mange der faktisk er med i det fællesskab, de selv er en del af. Et meningsfuldt fællesskab, sagde daværende formand for KFUM-Spejdernes hovedbestyrelse Morten Junget om beslutningen.

Du kan læse artiklen her

Foto: Christian Blom-Bloch

3#: Nekrolog: KFUM-Spejdernes sidste spejderchef, Robert Madsen, er død

I 2018 måtte vi også sige farvel til flere spejdere. En af dem var Robert Madsen, der var KFUM-Spejdernes sidste spejderchef og helt indtil sin død i februar 2018 var med til at sætte sit præg på KFUM-Spejdernes arbejde og retning, senest gennem sit store engagement i Korpshistorisk Udvalg.

I maj samme år fik Robert Madsen en mindeplade ved blodbøgen ved Stensgaarden på Houens Odde Spejdercenter.

Du kan læse Robert Madsens nekrolog her, skrevet af Allan Bäck.

Foto: Facebook

4#: Det nye ledermærke: Kontorspejder

Normalt er nyheder på Spejdernet.dk til at stole på. Præcis som det står i spejderloven. Men 1. april tillod vi os at dele en særlig nyhed - eller aprilsnar, om man vil. Sandt eller ej var der stor iver over mærket, som siden hen også endte med at blive produceret i et mindre oplag og udloddet på de sociale medier.

Aprilsnaren var udført af frivillige fra KFUM-Spejdernes redaktioner.

Du kan læse aprilsnaren her

5#: Australske spejdere søger værtsfamilier i Danmark

Tilbage efter sommerferien, som blev den mest solrige siden DMI begyndte at måle i 1947 og bød på et omfattende afbrændingsforbud til gene for mange spejderlejre, havde 15 australske spejdere søgt om udveksling til Danmark gennem The Scout International Student Exchange Program (SISEP).

SISEP sender hver sommer danske spejdere på udveksling i Australien, mens australske spejdere rejser den anden vej i deres sommerferie, som ligger henover julen.

Og ja, så lykkedes det selvfølgelig at finde værtsfamilier til alle 15 australske spejdere takket være en ihærdig indsats fra jer og frivillige fra SISEP.

Læs artiklen her

Foto: Elsebet Kjems Gregersen