Johny Kristensen
01-11-2019
På landsmødet i 2018 blev Hovedbestyrelsen og 55°Nord bedt om at sikre en mere bæredygtig profil for 55°Nord. Det er nu sket. Læs mere her.

55°Nord er blevet grønnere

55°Nord har altid haft stor fokus på social bæredygtighed, igennem eksempelvis ansættelse af medarbejdere med nedsatte funktionsevner.

Nu har 55°Nord lyttet til ønsket om en grønnere bæredygtig profil. På sitet ww.55nord.dk/klima, kan du derfor læse mere om hvordan 55°Nord eksempelvis bruger genbrugsemballage og fokuserer på flere bæredygtige produkter.

På Landstræf kunne man få en smagsprøve på de mange grønnere produkter, som 55°Nord viste frem.

Men selvom 55°Nord nu har startet arbejdet for at blive grønnere, så er der naturligvis lang vej endnu. På det bæredygtige dialogmøde der blev afholdt på Landstræf, blev der diskuteret hvordan KFUM-Spejderne sammen med 55°Nord kan blive endnu grønnere. 

Anbefalingerne er blevet givet videre til den daglige ledelse i 55°Nord, som også deltog i det bæredygtige dialogmøde med stor begejstring.

KFUM-Spejdernes Hovedbestyrelse vedtog i august en bæredygtighedsplan, som opdateres halvårligt med initiativer der skal styrke KFUM-Spejdernes arbejde med Bæredygtighed. Du kan læse planen på det nye bæredygtigheds-site www.spejdernet.dk/voresbidrag.

Spejder Hilsen
Hovedbedstyrelsens Bæredygtighedsteam,
Peter Stubkjær Andersen, Karoline Lundegaard Mandrup, Katrine Thørring Bastrup og Tobias Simonsen