Tunesienmærket

Formål:

Ulvene får en interesse inden for tunesisk kultur gennem lege og undrende spørgsmål. Derved får de en fornemmelse af, at spejderverden er meget større, end de måske går og tror.

Læringsmål:

  • Få kendskab til tunesisk kultur og kulturforskelle.
  • Få en fornemmelse af, hvad FLoW projektet går ud på.
  • At reflektere over og stille spørgsmål til det man har lært.
  • Få en ide om hvad forskellen på at bo i Danmark og Tunesien er.

Beskrivelse:

Mærket er lavet af FLoW, som er et samarbejde mellem KFUM-Spejderne og Les Scout Tunisia. Mærket er lavet til ulve, for at skabe en interesse for det internationale spejderarbejde og sætte fokus på kulturer.

 Aktivitetsforslag:

  • Prøv at lave tunesisk mad
  • Forbered et møde med Tunesien-tema
  • Lær at tælle til 10 på arabisk
  • Undersøg hvilken vej Mekka ligger i forhold til din hytte
  • Snak med din lokale præst om kristendom og islam
    • Evaluer: Hvad har I lært?
  • Prøv kræfter med hennafarvning
  • Leg “tørklædet i træet”
  • Undersøg forskellen på at være spejder i Tunesien og Danmark
    • Ville du stadig være spejder, hvis du boede i Tunesien?

 

Andre





Enheder

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer