Storpionering

Formål

Spejderne lærer at planlægge og bygge et stort bygningsværk og tage højde for sikkerheden.

Derfor gør vi det

Spejderne lærer at planlægge og gennemføre et komplekst projekt, der giver et konkret resultat.

I kan vælge at følge aktivitetsforslagene nedenfor, eller I kan vælge andre aktiviteter, der også opfylder mærkets formål.

Aktivitetsforslag

1. Lær, hvilke konstruktionsformer der er bedst egnede til bygningsværker, fx trekantprincip og skråstivere.

2. Lær at bruge forankringer og taljetræk.

3. Lær om materialevalg og dimensioner.

4. Lær at vælge de bedst egnede besnøringer.

5. Afprøv forskellige måder at lave bevægelige dele i et pionerarbejde, fx så det kan rotere eller dreje om en akse.

6. Sæt jer ind i nødvendige sikkerhedsregler, fx faldafstande, afskærmning og brug af sikkerhedshjelme og seler.

7. Lav konstruktionstegning til et stort pionerarbejde. Beregn forbrug og længder af rafter og tovværk og lav en materialeliste.

8. Lav en model af pionerprojektet i et fast størrelsesforhold, fx 1:20.

9. Byg pionerarbejdet efter arbejdstegningen og med støtte fra modellen. Husk sikkerhedsreglerne.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer