Spejdervenner

Formål

Ulvene får indblik i, at de er del af en verdensomspændende spejderbevægelse og at spejdere fra alle korps har samme udgangspunkt.

Derfor gør vi det

Spejderne oplever gennem arbejdet med mærket, at der er spejdere overalt i verden, og at vi alle tager udgangspunkt i Baden-Powells oprindelige ideer med spejderarbejdet.

I kan vælge at følge aktivitetsforslagene nedenfor, eller I kan vælge andre aktiviteter, der også opfylder mærkets formål.

Aktivitetsforslag

1. Hør om Baden-Powell og de første spejdere.

2. Deltag i et møde eller en tur med spejdere fra en anden spejdergruppe og find ud af ligheder og forskelle på jeres spejderarbejde.

3. Få en ung spejder eller en leder til at fortælle om store spejderoplevelser.

4. Kom i kontakt med spejdere i en anden by eller et andet land og find ud af, hvad de laver som spejdere.

5. Find ud af, hvad spejderliljen og verdensspejdermærket står for.

6. Tegn ind på et bykort, hvor spejdergruppen, børnene i flokken og lederne bor.

7. Sammenlign uniformer fra flere spejderkorps. Hvad er fælles, og hvad har været en del af uniformen, siden Baden-Powell startede spejderbevægelsen?

8. Lær at give hånd med venstre hånd, som spejdere gør.

 9. Find eksempler, fx video, med ulve fra andre lande, som starter ulvemødet med ulvehyl ligesom i Danmark.

Kommentarer (0)

Ingen kommentarer